Indhold
- NB27:1 NB.27. etiket på bindets forsi...
- NB27:2 Min Opgavepå forpermens inders...
- NB27:3 Angaaende Texter til Fredags-P...
- NB27:4 Forsagelsen. Vi MskerMennesker...
- NB27:5 Ved Gud formaae vi alle Ting. ...
- NB27:6 I Christendommen er Alt med de...
- NB27:7 »Naaden« – »At gjøre Hjertets ...
- NB27:8 Forkyndelse – Forkyndelse. At ...
- NB27:9 Forbilledet – Naaden. Det er e...
- NB27:10 Christendom – Ingen Christne. ...
- NB27:11 Det Christeliges Formel. Det C...
- NB27:12 Lydigheden. Det er Lydigheden ...
- NB27:13 Snyderiet. Naar Barnet faaer s...
- NB27:14 Forstand – Tro. Hvor langt er ...
- NB27:15 Den barmhjertige Samaritan. »H...
- NB27:16 4. Journalen NB27, s. 27, med ...
- NB27:17 Det Ubetingedes Betjening. All...
- NB27:18 Resultat. .... Og naar saa et ...
- NB27:19 Frivillig Lidelse – Ufrivillig...
- NB27:20 At forskyde og at forskyde Chr...
- NB27:21 d. 10 September. Idag er det a...
- NB27:22 Det Menneskelige – det Guddomm...
- NB27:23 Guds-Forholdet. Fader – Søn – ...
- NB27:24 Potensation. Oftere har jeg i ...
- NB27:25 Det at »afdøe.« Det er det For...
- NB27:26 Det Intensive – det Extensive....
- NB27:27 Naaden – Efterfølgelsen. Vendt...
- NB27:28 Klædeboderne. d. 7 Octbr. Chri...
- NB27:29 Strenghed. Det at afdøe er det...
- NB27:30 Det Christelige – det Menneske...
- NB27:31 Hedenskab – Udødelighed. Af en...
- NB27:32 Aristoteless Ethik. 6te Bog ca...
- NB27:33 Den, som ikke hader Fader og M...
- NB27:34 Egoisme. Jo mere man tænker de...
- NB27:35 Sophistik Være Sandheden kan i...
- NB27:36 ΧstdChristendommen som Trøst i...
- NB27:37 Aand – det at troe, at Andre h...
- NB27:38 Sidste Kamp. Saa kommer der fo...
- NB27:39 Gradationer i Guds-Forhold – G...
- NB27:40 Grund-Forvirringen i ΧsthedChr...
- NB27:41 Evigheden – det at vove. Saa o...
- NB27:42 Christenhed. Jo mere jeg tænke...
- NB27:43 »Aanden« Det er ikke, som Spot...
- NB27:44 Aanden er Trøsteren. Tænk et M...
- NB27:45 Christus som Forbillede – og s...
- NB27:46 At sidde paa tolv Throner og d...
- NB27:47 Guds Majestæt. I en vis Forsta...
- NB27:48 Christendom. Hvo Du end er, ta...
- NB27:49 Aanden er Trøsteren, Talsmande...
- NB27:50 Det at elske ΧstusChristus. Tæ...
- NB27:51 »De stille Timer«. Tænk et Bar...
- NB27:52 At hade sig selv. Det er nu ve...
- NB27:53 Det er Alt Naade. Men dette be...
- NB27:54 Veemod. Det er ganske vist, at...
- NB27:55 Lad Dig nøies med min Naade. I...
- NB27:56 Alt beroer paa hvorledes det s...
- NB27:57 At hade sig selv – ΧstdomsChri...
- NB27:58 5. Journalen NB27, s. 130. Opt...
- NB27:59 Om mig selv – om indirecte og ...
- NB27:60 1853. d. 4. Januar.
- NB27:61 Den christelige Fordring. Den ...
- NB27:62 Stoicisme – det at afdøe Store...
- NB27:63 »Naaden« Den christelige Fordr...
- NB27:64 Evigheden – den officielle Χst...
- NB27:65 Det nye Testamentes ΧstdChrist...
- NB27:66 Med den moderne Literatur gaae...
- NB27:67 »Den, som ikke hader Fader og ...
- NB27:68 Socrates. Der er i den ham bet...
- NB27:69 »Paa Gud alene Jeg sætter Lid ...
- NB27:70 ... Saa er Din Vei og Maade Os...
- NB27:71 Min Beden. Der var en Tid – de...
- NB27:72 Natur-Videnskabernes Indvendin...
- NB27:73 Forunderligt – Sørgeligt. 1000...
- NB27:74 »At gaae ud af Verden.« I Pasc...
- NB27:75 Forunderlige Modsigelse i vor ...
- NB27:76 Det at blive ΧstenChristen i C...
- NB27:77 Hvorledes »Christenhed« læser ...
- NB27:78 Den uendelige Forandring i Gud...
- NB27:79 Feuchtersleben: Beiträge zur L...
- NB27:80 Den christelige Vanskelighed, ...
- NB27:81 Progres i det at blive eller v...
- NB27:82 »Christenhed« og den første Χs...
- NB27:83 Ordinationen. Man forpligter s...
- NB27:84 At være det Overordentlige – S...
- NB27:85 Det uhyre Sandsebedrag – Guds ...
- NB27:86 At det at Christus lod det kom...
- NB27:87 Christus som Forbillede. – Apo...
- NB27:88 6. Journalen NB27, s. [222]-22...
Alle forekomster
214 X5A87 At det at Christus lod det komme dertil, at han blev ihjelslagen, ikke er ligefrem Forbilledligt for et Menneske.
Jeg tænker her paa ►den Vending som H. H. (to ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger) gav Sagen. Christus er Kjerlighed – hvor kan han saa nænne at lade Mskene blive skyldige i hans Død, vil det ikke just ⓘ værevære] , først skrevet K Kjerlighed at slaae lidt af? H. H. fremdrager som Svar herpaa især den Side, at Christus tillige var Sandheden, og derfor kunde han ikke give efter, men maatte ⓘ lade detlade det] , < det lade komme til det Yderste.
Men der er tillige en anden Side at see Sagen fra, ►som H. H., saavidt jeg erindrer ikke saaledes fremdrog. Nemlig: det at Χstus lader det komme dertil, at han bliver slaaet ihjel er jo just Kjerlighed, thi hans Død er jo Forsoningen, Forsoningen ogsaa for deres Synd, som sloge ham ihjel; var han ikke blevet slagen 215 ihjel havde han ikke naaet Bestemmelsen, thi ►han kom jo til Verden for at lide og døe.
Dog i dette Tilfælde kan umuligt noget Msk. komme. Intet Msk. har Lov til at mene, at hans Lidelser skulle være frelsende eller gavnlige for Andre, saaledes forstaaet, at han i eenlig Viden blot skulle være vidende derom med Gud. Nei, dette vilde være Loven for at være mere end Msk. Nei som Msk. har han at lade Gud styre og raade, og selv at bruge sin Forstand og ethvert tilladeligt Middel for at undgaae det at lide.