Indhold
- NB27:1 NB.27. etiket på bindets forsi...
- NB27:2 Min Opgavepå forpermens inders...
- NB27:3 Angaaende Texter til Fredags-P...
- NB27:4 Forsagelsen. Vi MskerMennesker...
- NB27:5 Ved Gud formaae vi alle Ting. ...
- NB27:6 I Christendommen er Alt med de...
- NB27:7 »Naaden« – »At gjøre Hjertets ...
- NB27:8 Forkyndelse – Forkyndelse. At ...
- NB27:9 Forbilledet – Naaden. Det er e...
- NB27:10 Christendom – Ingen Christne. ...
- NB27:11 Det Christeliges Formel. Det C...
- NB27:12 Lydigheden. Det er Lydigheden ...
- NB27:13 Snyderiet. Naar Barnet faaer s...
- NB27:14 Forstand – Tro. Hvor langt er ...
- NB27:15 Den barmhjertige Samaritan. »H...
- NB27:16 4. Journalen NB27, s. 27, med ...
- NB27:17 Det Ubetingedes Betjening. All...
- NB27:18 Resultat. .... Og naar saa et ...
- NB27:19 Frivillig Lidelse – Ufrivillig...
- NB27:20 At forskyde og at forskyde Chr...
- NB27:21 d. 10 September. Idag er det a...
- NB27:22 Det Menneskelige – det Guddomm...
- NB27:23 Guds-Forholdet. Fader – Søn – ...
- NB27:24 Potensation. Oftere har jeg i ...
- NB27:25 Det at »afdøe.« Det er det For...
- NB27:26 Det Intensive – det Extensive....
- NB27:27 Naaden – Efterfølgelsen. Vendt...
- NB27:28 Klædeboderne. d. 7 Octbr. Chri...
- NB27:29 Strenghed. Det at afdøe er det...
- NB27:30 Det Christelige – det Menneske...
- NB27:31 Hedenskab – Udødelighed. Af en...
- NB27:32 Aristoteless Ethik. 6te Bog ca...
- NB27:33 Den, som ikke hader Fader og M...
- NB27:34 Egoisme. Jo mere man tænker de...
- NB27:35 Sophistik Være Sandheden kan i...
- NB27:36 ΧstdChristendommen som Trøst i...
- NB27:37 Aand – det at troe, at Andre h...
- NB27:38 Sidste Kamp. Saa kommer der fo...
- NB27:39 Gradationer i Guds-Forhold – G...
- NB27:40 Grund-Forvirringen i ΧsthedChr...
- NB27:41 Evigheden – det at vove. Saa o...
- NB27:42 Christenhed. Jo mere jeg tænke...
- NB27:43 »Aanden« Det er ikke, som Spot...
- NB27:44 Aanden er Trøsteren. Tænk et M...
- NB27:45 Christus som Forbillede – og s...
- NB27:46 At sidde paa tolv Throner og d...
- NB27:47 Guds Majestæt. I en vis Forsta...
- NB27:48 Christendom. Hvo Du end er, ta...
- NB27:49 Aanden er Trøsteren, Talsmande...
- NB27:50 Det at elske ΧstusChristus. Tæ...
- NB27:51 »De stille Timer«. Tænk et Bar...
- NB27:52 At hade sig selv. Det er nu ve...
- NB27:53 Det er Alt Naade. Men dette be...
- NB27:54 Veemod. Det er ganske vist, at...
- NB27:55 Lad Dig nøies med min Naade. I...
- NB27:56 Alt beroer paa hvorledes det s...
- NB27:57 At hade sig selv – ΧstdomsChri...
- NB27:58 5. Journalen NB27, s. 130. Opt...
- NB27:59 Om mig selv – om indirecte og ...
- NB27:60 1853. d. 4. Januar.
- NB27:61 Den christelige Fordring. Den ...
- NB27:62 Stoicisme – det at afdøe Store...
- NB27:63 »Naaden« Den christelige Fordr...
- NB27:64 Evigheden – den officielle Χst...
- NB27:65 Det nye Testamentes ΧstdChrist...
- NB27:66 Med den moderne Literatur gaae...
- NB27:67 »Den, som ikke hader Fader og ...
- NB27:68 Socrates. Der er i den ham bet...
- NB27:69 »Paa Gud alene Jeg sætter Lid ...
- NB27:70 ... Saa er Din Vei og Maade Os...
- NB27:71 Min Beden. Der var en Tid – de...
- NB27:72 Natur-Videnskabernes Indvendin...
- NB27:73 Forunderligt – Sørgeligt. 1000...
- NB27:74 »At gaae ud af Verden.« I Pasc...
- NB27:75 Forunderlige Modsigelse i vor ...
- NB27:76 Det at blive ΧstenChristen i C...
- NB27:77 Hvorledes »Christenhed« læser ...
- NB27:78 Den uendelige Forandring i Gud...
- NB27:79 Feuchtersleben: Beiträge zur L...
- NB27:80 Den christelige Vanskelighed, ...
- NB27:81 Progres i det at blive eller v...
- NB27:82 »Christenhed« og den første Χs...
- NB27:83 Ordinationen. Man forpligter s...
- NB27:84 At være det Overordentlige – S...
- NB27:85 Det uhyre Sandsebedrag – Guds ...
- NB27:86 At det at Christus lod det kom...
- NB27:87 Christus som Forbillede. – Apo...
- NB27:88 6. Journalen NB27, s. [222]-22...
Alle forekomster
X5A76 Forunderlige Modsigelse i vor Tid.
Hvis ellers nogen Tid og Tidsalder har sat Priis paa og gjort Væsen af »Erfaring« da vor. Alt skal være ⓘ ErfaringErfaring] , først skrevet Erfarings, Erfarings-Videnskab o: s: v:
Kun i Forhold til Χstd. forbeholder man sig ikke at ville gjøre Erfaring. Uden at ville vove at indlade sig ⓘ med den,med den,] , ændret fra med, ⓘ uden atuden at] SKS, uden at at ville ►vove saaledes ud, at man kommer i de Livs-Afgjørelser, hvor de christelige Situationer blive 184 til, vil man dømme om den.
Derfor [er] egl. det: at blive Χsten ►gaaet reent ud. ►Som man i sin Tid sagde at Krig var gaaet af Brug, og ⓘ istedetderforistedetderfor] , først skrevet istedetfor var traadt: ⓘ DiplomaternesDiplomaternes] , < Diplomtaternes Forhandlinger paa Papiret, saaledes er nu istedetfor ►det Pathologiske: handlende at vove ud traadt ►Raisonement af Grunde ►pro und contra, men den Raisonerende forbliver naturligviis væsentligen uforandret, ja, latterlig nok, omtrent eens enten han antager Χstd. eller ikke.
Den Bemærkning, at vor Tid som ellers er saa ►ivrig for Erfaring, at den just gjør en Undtagelse i Forhold til Χstd, har jeg forresten læst i ►en engelsk Bog (Nachricht v. Leben und Charakter des 👤Dr. ⓘ BatemanBateman] , < Batemann, a. d. E. v. 👤Bresler. Bogen haves i 📌Athenæum) men ikke just saaledes benyttet, at man seer, at Forfatteren ►ret selv har bemærket Pointen.