X5A75 »At gaae ud af Verden.«
►I 👤Pascals Leben und Geist seiner Schriften af 👤Reuchlin (haves i 📌Athenæum) i et af Bilagene findes den Yttring af en from Mand: der fordresa ⓘ intet særskilt Kald til at gaae ud af Verden, men kun et særskilt Kald til at blive i ⓘ Verden, det Første lige saa lidet som der fordres et sær182skilt Kald for at flygte ud fra en Ildebrand.«
✂ a , christeligt,
Saaledes forholder det sig nok ogsaa. Men Sagen er, vi Msker ville helst blive i denne Verden, og derfor er det ganske rigtigt naaet at gjøre lige det Omvendte af det Christelige til den sande Alvor vel at mærke løgnagtigt og ►hykkelsk. Det at gaae ud af Verden er christeligt det Første, et særskilt Kald fordres til at blive i Verden, thi Den der skal blive i Verden og udtrykke det Χstlige han vil blive Martyr. Dette laver man saa løgnagtigt og hykkelsk saaledes om: det at blive i Verden, vel at mærke forstaaet saaledes, at man bestemmer sig eensartet med det Verdslige, er det Høieste, det at gaae ud af Verden det Lavere.
O, Dyb af Hyklerie! Og som jeg ofte har bemærket, aldrig hviler det verdslige Sind før det har naaet at gjøre det Omvendte af det Sande til Dogme. Hver Gang man derfor vil ⓘ opdage det sande Christelige, tager man blot det der i »Χsthed« især i Protestantisme foredrages i Handel 183 og Vandel og vender det to Gange saa har man det Χstlige.
►Hemmeligheden stikker i, at ethvert Christeligt er ►kjendeligt paa en dialektisk ⓘ Mellembestemmelse, og det Løgnagtige ligger i, at man har udeladt den, og saa faaer No 1. til at være ⓘ No 3 ɔ: faaer ⓘ Det, som er lavere end den dialektiske Mellembestemmelse (No 1. det 190 Verdslige) til at være Det, som er høiere end den dialektiske Mellembestemmelse ⓘ (No 3).