Kierkegaard, Søren Journalen NB27 : 1853

NB27:64

#

Evigheden – den officielle Χstds Forkyndelse – Epicuræisme.


Saaledes lærer Χstd: dette Liv er Lidelse – men saa er Evigheden der. Deri er Χstd. forskjellig fra Jødedom og Hedenskab, der væsentligen lærte at dette Liv er Nydelse, men saa ogsaa manglede Evigheden.

»Christenhed« har opfundet Raffinement: Χstd. er at nyde dette Liv, potenseret ved at der er en Evighed.

I et Skrift af 👤Th. Moore (»Epicuræeren« lige i Begyndelsen) finder jeg dette ganske rigtigt udtalt, hvad jo er en Fortjeneste af Forfatteren, da det er en Epicuræer der siger det. Epicuræeren siger: »at det der dog forstyrrer ham Livets Nydelse er – at der ingen Evighed er, var den der: hvor skulde jeg nyde.« Prægtigt! Han behøver jo blot at blive Χsten i den nuværende Χsthed.

Det er dog frygteligt, hvor »Forkyndelsen« er forvansket! Lignelsen om den utro Husholder passer virkelig paa Forkynderne.

Der var en Tid, da Forkynderne enten vidste at arbeide, at grave, (for at skaffe sig Udkommet) eller at leve af Almisse: da blev der ikke slaaet af paa Χstd. Men da hiin Sværm af utro Husholdere kom, som ikke vidste at grave og undsaae sig ved at trygle: da vidste de, hvad de vilde gjøre. Som den utro Husholder i Evangeliet satte sig ned og skrev falske Beviser: saaledes forvanskede de Χstd. og fik nu Χstd. til at være Noget, hvorpaa der ypperligt kan vindes Penge og jordiske Fordele. Og ved denne Art Χstd. vandt de sig (ganske ligesom den utro Husholder i Ev.) Venner i denne Verden – de vare, ligesom Husholderen i Evangeliet, klogere end Lysets Børn, der arbeidede med egne Hænder for at kunne forkynde Evangelium gratis, eller levede i Armod og af Almisse, for at kunne gjøre det saa billigt som muligt.