Kierkegaard, Søren Journalen NB27 : 1853

NB27:62

#

Stoicismedet at afdøe


Store Lidelser ere ikke altid just Det, der er istand til ret at hjælpe til at afdøe. Nei, de kunne ogsaa give Livslyst, Aandens Livslyst.

Nei, det meest Dræbende er netop Endelighedens Misere, Ubetydeligheder o: D:

Og Stoicismen var dog dybsindig. Egentligen tillader den kun Selvmord i dette Tilfælde (cfr👤Zeller Die Philosophie der Griechen). Den tillader ikke Selvmord for at gaae afveien for store Farer, hvor skulde den det! Nei, men dette egl. Dræbende det aandløst Dræbende, her tillader den det, thi her er ligesom Intet for »Aand« at gjøre.

Og just Dette har Χstd. Øie paa. Der hvor Stoicismen vilde sige: nu har Du Lov at dræbe Dig selv – just der ligger egl. det [at] afdøe – hvis man skal holde ud at leve.

Stoicismen har en stor Elasticitet til lidende at kunne holde ud med saare Meget, som et Msk. i Almdl. vilde gyse for. Men dens Elasticitet er dog saaledes, at den kan svigte – her ligger saa Selvmordet, Taalmodighedens Elasticitet brister – og her ligger det Christelige: at afdøe.