Kierkegaard, Søren Journalen NB27 : 1852

NB27:17

#

Det Ubetingedes Betjening.


Alle De der have betjent det Ubetingede, de have Alle først faaet dette Tryk, der ligesom knuste dem, dog uden at slaae dem ihjel, det Tryk som saa igjen uendeligt eleverede dem, men under hvilket Tryk dog deres hele Liv var, og i Kraft af hvilket Tryk deres Liv var det det var. Saaledes 👤Paulus da han kastedes til Jorden, saaledes 👤Luther da Lynet slog ned og dræbte hans Ven, saaledes 👤Pascal, da Hestene løb løbsk. o: s: v:

Dette Tryk er som et Solstik umiddelbart paa Hjernen. Det er det Uendelige concentreret intensivt i eet eneste Tryk og eet eneste Øieblik.

Saa nær kan vi andre Msk. ikke taale at komme det Ubetingede, vi fjerne det derfor bestandigt Noget fra os, ligesom man hyller sig ind for at sikkre sig mod Solstik. Vort Forhold til det Ubetingede bliver derfor kun et Reflexions-Forhold eller i Reflexionen.

Forøvrigt kan da intet Msk. bringe sig selv det Ubetingede saa nær, han kan det ikke, og intet Msk. turde da heller vove det da dette Tryk dette Solstik er som den rædsomste Livsfare, er hvad ethvert Msk. maatte gyse tilbage for som for hvad der er rædsommere end Døden.

Det er da Styrelsen selv der bringer et Msk. det Ubetingede saa nær eller anbringer det Ubetingedes Solstik saaledes paa ham. Og forsaavidt er det igjen den største Velgjerning der kan vises et Msk.

Det er det Uendeliges Concentration i eet eneste Tryk og eet eneste Øieblik, saasnart det fordeeltes saaledes at det fE trykkede paa to Steder og virkede i en Succession af 2 Øieblikke saa er det ikke det Ubetingede.

Man har ogsaa vistnok Former af dette det Ubetingedes Tryk ved Syndsbevidsthed, at et forbigangent Livs Synd eller Synder i eet eneste Tryk concentreredes i eet eneste Moment og saaledes faldt det Msk. paa Samvittigheden. Dette er atter en Form af det Ubetingede, der kan give Fart, i Sammenligning med hvilken enhver Bevægelse i Reflexion er en Bliven paa Stedet eller en Ikke-kommen-af-Stedet.