Kierkegaard, Søren Journalen NB27

62 X5A32 148 ►👤Aristoteless Ethik.

►6te Bog cap. 12 lige [i] Slutningen: Deraf kommer det ogsaa, at vi i Forhold til hvad der hører ind under νους (ɔ: Grundprinciperne og de enkelte Erfaringer) maae agte lige saa meget paa Kloge, Forældre, Erfarnes ubeviste Udsagn og Meninger, som paa Beviser; thi disse erholde nemlig ligesom ved Erfaring det Øie, der umiddelbart seer Principerne.

►7de Bog 15 Cap. Slutning. Gives der et Væsen, hvis Natur er ⓘ enkelenkel] SKS, enkelt (usammensat), saa vil ogsaa een og samme Virksomhed bestandigt være det ⓘ behageligbehagelig] SKS, behageligt. Et saadant Væsen er Guddommen, der derfor ⓘ stedse nyderstedse nyder] , ændret fra nyder uafbrudt en ⓘ enkelenkel] SKS, enkelt (eenfoldig) og uafbrudt Glæde. Ikke al Virksomhed er i Bevægelse (Forandring), der er ogsaa en i ⓘ detdet] , først skrevet U Uforanderlige. Ja, Nydelse forholder sig mere til Ro end til Bevægelse. At efter Digterens Ord Intet er Msket behageligere end Forandring, det kommer af hans Ufuldkommenhed. Stedse er det foranderligste Msk. ogsaa det sletteste, 63 og enhver Natur er desto ufuldkomnere, jo mere Forandring den behøver; thi en saadan Natur er ikke eenfoldig, ikke overeensstemmende med sig selv, med eet Ord ikke hvad den skal være.

►8de Bog 16 Cap. midtveis: »Umuligt er det, baade at berige sig paa Statens Bekostning og tillige at ville æres af den.« Ak, det er dog nok ofte blevet praktiseret.