Kierkegaard, Søren Uddrag fra Journalen NB27

Saaledes har det været med dem Alle, lige fra ham der paa Korset, omgiven af den seierrige Samtids Haan og Spot paa en Maade maatte give dem Ret og sige: min Gud, min Gud, hvi haver Du forladt mig. Saaledes har det været med dem Alle. Vil man anføre 👤Luther, da maa bemærkes, at jo 👤Luther svingede ind i Verdsligheden og egl. kom til at seire i verdslig Forstand, altsaa ikke kom til at gjøre det sidste Løb, Noget han just i sit Livs Slutning bebreidede sig, om han ikke skulde gaaet til 📌Rom og være blevet henrettet istedetfor at lade sig protegere af Verdsligheden; og havde han gjort det, saa vilde der ogsaa for ham være kommet denne sidste Lidelse. Men den redelige 👤Luther blev trods al sin Redelighed dog maaskee Anledning til den uhyre Forvexling, der har forvirret Protestantismen: at man forvexler det verdsligt at seire med det gudeligt at seire.