↩ Til denne mere forsonlige afdeling af journalen hører også tankerne om den »Sympathiens Collision« (NB27:84), som den i religiøs henseende privilegerede udsættes for, når han skal belønnes anderledes end de mennesker, som han i levende live elskede (NB27:84). For sit eget vedkommende må SK blankt bekende, at han ikke finder den tanke synderlig animerende, at han engang i evigheden skulle sidde og dømme 📌Israels tolv stammer – »mig vilde den Tanke slet ikke begeistre, men den vilde gjøre mig aldeles melancholsk. Jeg elsker det at være Msk, jeg har en138 afgjort Sympathie for alle Lidende o: s: v: – og saa en heel Evighed igjennem at skulle være qvalitativ udmærket fremfor alle Andre.« (NB27:46). Heller ikke i mere timelige forhold tiltaler tanken SK, som tværtimod finder det smerteligt, at han i redelighedens navn er nødt til at forkynde en kristendom, der vil påføre andre ulykke (NB27:71, 48).