Kierkegaard, Søren Journalen NB26 : 1852

X4A579 38 Bagvendt.

De der selv nyde stor Ære og Anseelse, have ►Stjerner og Baand o: s: v: de prædike om: det er dog ►saligt at lide ⓘ ForhaanelseForhaanelse] , < forhaanelse for Sandhed. Og De, der virkelig lide Forhaanelse og dog for en god Sag, de have ikke Troens Frimodighed til at sige Ordet ud »det er dog saligt at lide Forhaanelse for det Gode«, de 76 prædike om Verdens Lumpenhed o: s: v: det vil sige, ►de ville dog helst være frie for at lide Forhaanelsen, altsaa de troe ikke selv, at det er saligt.

Paa den Maade gaaer denne Prædiken reent ud, den høres ikke mere. I Sandhed kan den kun holdes af En, der virkelig selv lider Forhaanelse for noget Godt. Men har han ikke Troens hele Frimodighed kan han alligevel ikke, vil han helst være fri for Forhaanelsen gjør han bedst i ikke at prædike herom, thi vist er det, Intet ►opbringer Verden mere end at En, der virkeligt forhaanes, vil forkynde, at det er saligt, var Forhaanelsen, han leed, hidtil kun mindre, lad ham blot prædike saaledes, og Forhaanelsen skal blive rasende i Lidenskab.