X4A578 ►Evangelium prædikes for de Fattige.
Et Indlæg.
Det er ikke en historisk ►Bemærkning af Χstus: jeg prædiker E. for de Fattige, nei, (og selve Ordstillingen fremhæver dette) »Evangelium« prædikes for Fattige, Accenten paa Evangelium, at Evangelium er for de Fattige.
Ved »Fattige« forstaaes saa her ikke blot Armod, men alle Lidende, Ulykkelige, Elendige, Forurettede, Krøblinge, Halte, Spedalske, Dæmoniske.
For dem prædikes Evangelium, ɔ: Evangelium er for dem.
Evangelium er for dem 71 ►det glade Budskab.
Hvilket glade Budskab? Ikke Budskabet: her er Penge, her er Helbred, her er Æres Opreisning o: s: v:, nei, nei, saa bliver det ikke Χstd.
Nei, ⓘ Evangeliet er for Fattige det glade Budskab, at det at være ulykkelig i denne Verden (saaledes at den msklige Medlidenhed slipper En, og ⓘ den verdslige Livslyst endog grusomt vil gjøre Ens Ulykke til Skyld) at det er ►Kjendet paa Guds-Forholdet, at disse Fattige, hvem ►Slægten skiller sig af ⓘ med endnu grusommere ved at gjøre det til deres egen Skyld at just disse Fattige at just for dem er – Evangeliet.
Saaledes var det oprindeligt, dette er Evangeliet i det N. T.a
✂ a Det prædikes for »de Fattige« og det prædikes af Fattige, der, hvis de ellers ikke vare Lidende, ►ville blive det ved at forkynde Evangeliet, da Lidelse ⓘ er uadskillelig fra Χstd. hører med hos Tilhørerne (det er jo for de Fattige) følger med Forkyndelsen, Forkynderen maa lide for Læren.
Men snart indtraadte Forandringen og er saa vedblevet 72 at tiltage i større og større verdslig Tryghed ►betræffende at dette Forkeerte er Evangelium.
Naar nemlig det ⓘ at forkynde Χstd. er ►Levebrød om muligt et feedt Levebrød, saa, ja saa forkyndes Evange37lium bedst – for de Rige, Intet er lettere at indsee. Naar det at forkynde Χstd. er at ►faae Rang og Titel om muligt høi Rang og Titel, og ►Stjerne og Baand, saa, ja saa (det indseer ikke blot Forkynderne, det indseer jeg ogsaa) saa forkyndes Χstd. bedst for de Mægtige. o: s: v:
Paa den Maade er Evangeliet blevet aldeles forfalsket.
1) Χstd. er ikke mere ►et glad Budskab for Lidende, 73 altsaa Glæde i Lidelse, er ikke mere Lidelse ►forklaret ved Evighedens Haab, men er Livs-Nydelse ►potenseret ved Evighedens Haab.
2) Det at forkynde Χstd er ikke mere at lide, at lide for Læren, men glad ved Evighedens Haab, nei det er den meest raffinerede Livs-Nydelse (udføres psychologisk stærkt) potenseret ved Evighedens Haab.
3) Evangeliet kommer ikke mere væsentligen de Fattige til Gode, nei, det er endogsaa (skjøndt man ikke altid er sig dette bevidst) blevet en himmelraabende Uret mod de Lidende. Idet man nemlig har fundet sin Fordeel ved at forkynde Evangeliet for de Rige, de Mægtige o: s: v: føres Sagen igjen tilbage til 74 Det, Χstd. netop har villet modarbeide. De Rige og Mægtige beholde ikke blot alt Deres nei, men denne deres Livs Medgang bliver Kjendet paa deres Fromhed, Kjendet paa Guds-Forholdet »see, siger man, fordi denne Mand er from og gudfrygtig, derfor lykkes Alt for ham, derfor samler han den ene Tønde Guld efter den anden, og naar han ►svarer Χstds-Forkynderne en passende Afgift, saa indestaae de ham for, at det er Guds Velsignelse, at det er fordi han er en sand Χsten, hvilket bedst ►convenerer baade ham og Forkynderne.« Men derved kommer saa igjen 75 det gamle Grusomme frem: at de Ulykkelige, de Fattige, det er deres egen Skyld, det er fordi de ikke ere fromme, og sande Χstne. Altsaa ►disse skulle ikke blot have Lidelse men Skyld til, og de Rige ikke blot Nydelse men Fromhed til.
See, det er Χstd. Sammenlign saa det N. T. og Du skal see det er den størst mulige Afstand.