Indhold
- NB26:1 NB26. etiket på bindets forsid...
- NB26:2 Min Stillingspå forpermens ind...
- NB26:3 Angaaende Texter til Fredags-P...
- NB26:4 Sophistik. Ikke det gjør Forsk...
- NB26:5 Det Vanskelige ved vor Tid. At...
- NB26:6 Min Stillings Vanskelighed. Ov...
- NB26:7 Det, maieutisk at sige sig sel...
- NB26:8 Den bestaaende Χsthed.Christen...
- NB26:9 Middel mod Sophisterne. Vil Du...
- NB26:10 Der brast Meningen i ΧstdChris...
- NB26:11 Om mig selv. Har Du seet en Ja...
- NB26:12 Ukjendelighed – Kjendelighed. ...
- NB26:13 Om mig selv. At jeg ikke gjør ...
- NB26:14 1. Journalen NB26, s. 41. Marg...
- NB26:15 Bøn – og Bøn. Hvilken uendelig...
- NB26:16 Conservatisme. Hvad der kan fo...
- NB26:17 Malebranche slutter Fortalen t...
- NB26:18 Bøn – Bøn. »Ethvert bekymret, ...
- NB26:19 En Replik af Biskop Mynster. I...
- NB26:20 Guds Ukjendelighed. I Modsætni...
- NB26:21 Det at være Præst. Naar det at...
- NB26:22 Et »Ubetinget« betjent – ved »...
- NB26:23 Christendommen har man da reen...
- NB26:24 »Tillige« Noget af det Latterl...
- NB26:25 Christendom – Jødedom Abraham ...
- NB26:26 Den største menneskelige Gruso...
- NB26:27 Cæsar. cfr.confer den lille Op...
- NB26:28 Antonin – Epiktet. Hvor ubetyd...
- NB26:29 Christus er »Midleren« Ogsaa d...
- NB26:30 Evangelium prædikes for de Fat...
- NB26:31 Bagvendt. De der selv nyde sto...
- NB26:32 Mulighed – Virkelighed Loven e...
- NB26:33 Det I-og-for sig Værende – og ...
- NB26:34 Goethe som Repræsentant for de...
- NB26:35 Det Msklige – det Χstlige. »Na...
- NB26:36 Det Menneskelige – det Christe...
- NB26:37 »Mig er Verden korsfæstet og j...
- NB26:38 Om mig selv. »Christendommen e...
- NB26:39 Om mig selv cfr.conferJournale...
- NB26:40 Den Hellig-Aand er »Trøsteren«...
- NB26:41 At elske ΧstumChristum. Hvad e...
- NB26:42 Undseelse. Den Extraordinaire....
- NB26:43 Ungdom – Alderdom Saa springer...
- NB26:44 Christendommens tvende Sætning...
- NB26:45 Christus. Paulus – Jacob. Pede...
- NB26:46 Christd.Christendommen har int...
- NB26:47 »De Offrede«, Correctiverne. S...
- NB26:48 Præste-Præk. Den hele Forkynde...
- NB26:49 Socrates I Bøger, Artikler, Pr...
- NB26:50 Ægte socratisk. I sit Forsvar ...
- NB26:51 »Lidelse« – om mig selv. »Lide...
- NB26:52 Christenhed. 1000 Præster præk...
- NB26:53 Om mig selv. Med alle mine Lid...
- NB26:54 2. Journalen NB26, s. [130]-13...
- NB26:55 Christd.Christendommen i det N...
- NB26:56 Sophistik. I de stærkeste Udtr...
- NB26:57 Charakteer-Betjening – Falsati...
- NB26:58 Forholdet til Gud. Gud er Aand...
- NB26:59 Lidelse Kjende paa Guds Forhol...
- NB26:60 Guds Ophøiethed. Det er dog et...
- NB26:61 Kun det Ubetingede kan bære et...
- NB26:62 Distancer. Der segnede da et a...
- NB26:63 Om de Grundede Grunde der tale...
- NB26:64 Barnedaaben. Vil man ubetinget...
- NB26:65 Barnedaaben. Til en vis Grad h...
- NB26:66 »Efterfølgelsen« – Mildhed. Ve...
- NB26:67 »Vil Du være fuldkommen, saa g...
- NB26:68 Gud er Kjerlighed – det at afd...
- NB26:69 Om mig selv. Jeg har maaskee h...
- NB26:70 Ananias – Saphira: Præsteskabe...
- NB26:71 En evig Salighed. Det at vente...
- NB26:72 Gud er Kjerlighed – det at afd...
- NB26:73 Den nulevende Slægt kan ikke b...
- NB26:74 Uden »Efterfølgelsen« er Chris...
- NB26:75 Forkyndelsen. Præsten: Du skal...
- NB26:76 Veemod. Der siges etsteds i en...
- NB26:77 Lidelse Kjendet paa Guds-Forho...
- NB26:78 Guds Førelse med mig. Oprindel...
- NB26:79 Sandseligt – Aandeligt. Plato ...
- NB26:80 Christendommen – TalekunstenTa...
- NB26:81 Alle ere bange for Afgjørelse....
- NB26:82 πιστις – επιστημη. See der har...
- NB26:83 Det iogforsigværende – »Troen«...
- NB26:84 »Den Enkelte« Ogsaa saaledes f...
- NB26:85 Mennesket er en Synthese, og s...
- NB26:86 »Gjerningerne.« Tag en svag An...
- NB26:87 Guds-Forholdet. Den Tanke: at ...
- NB26:88 Paradoxt. Den størst mulige An...
- NB26:89 Kjerlighed – Grusomhed. Er det...
- NB26:90 Mildhed – Strenghed. Den Mildh...
- NB26:91 Myndighed. ΧstusChristus prædi...
- NB26:92 ..... Men vil En sige: »om nu ...
- NB26:93 .... Baade i sin Tid og senere...
- NB26:94 Om mig selv. Ja vist forundtes...
- NB26:95 At blive Christen. De Flestefl...
- NB26:96 Forsagelsen. Dersom det var sa...
- NB26:97 »Efterfølgelsen« Det Lumskerie...
- NB26:98 Det svigefulde Hjerte. Hvor of...
- NB26:99 Forsagelsen (Efterfølgelsen) A...
- NB26:100 En Bedrager – Verden vil bedra...
- NB26:101 Forunderlige Indblik man faaer...
- NB26:102 Psychologisk. Et Barn, der lyd...
- NB26:103 Jeg vilk ikke – jeg kan ikke I...
- NB26:104 Om mig selv. Egentligen er det...
- NB26:105 Hvorledes kan dog dette hænge ...
- NB26:106 Vei – Vei. Naar jeg seer en Ma...
- NB26:107 Lidelse som Kjendet paa Guds-F...
- NB26:108 Den midlertidige Bevægelse Det...
- NB26:109 De gammel Orthodoxe. Det, som ...
- NB26:110 Enten – Eller Saaledes kom jeg...
- NB26:111 Om mig selv. Der er et Ord, de...
- NB26:112 Enten – Eller. Hvori er det Ul...
- NB26:113 Om mig selv. O, Gud skee Lov, ...
- NB26:114 Christendom i Christenhed. Obj...
- NB26:115 I Himlen – paa Jorden. I Himle...
- NB26:116 Regel. I Forhold til Lyst og A...
- NB26:117 Det er saligt at lide. Verden ...
- NB26:118 Evangelium prædikes for de Fat...
- NB26:119 Guds Tjeneste fremfor Kongens ...
- NB26:120 3. Journalen NB26, s. 270, med...
Alle forekomster
67 X4A573 Den største menneskelige Grusomhed – den guddommelige Kjerlighed.
[a] Den største menneskelige Grusomhed – rædsommere end hvad nogensinde den rædsomste Tyran har udtænkt eller øvet – er den, som vi Alle øve, ►hele Slægten øver, den, at naar En er ulykkelig er lidende i stor Forstand (langvarigt og forfærdeligt) saa ⓘ sikkresikkre] , < sikkres vi os (o, msklige Medlidenhed!) vi sikkre os mod ham, ved at udfinde, at det er han[s] egen Skyld, eller at det er for hans Synders Skyld. Her ligger ►►Job; det er egl. ►det, der oprører ham allermeest, at hans Venner ville forklare hans Lidelse som Skyld. See, i den Grad elske vi Msker at nyde Livet, i den Grad, at de Ulykkelige de Elendige, hvis Lidelser ville ►forstyrre os Livslysten og give os et andet Indtryk af Gud end at han er Lykken, dem sikkre vi os saa mod ved at sige: de[t] er deres Skyld, og saa fryde vi os ved Livet og fryde os i den Indbildning, at vi har Gud paa vor Side.
✂ [a] X4A574Hvor rystende er ikke den ordknappe Sandhed, hvormed ►👤Seneca (de ira 3die Bog cap. 17) fortæller om den Grusomhed, hvormed 👤Lysimachus havde ladet sin Ven 👤Telesphorus fra Rhodus sønderlemme, skjære ⓘ NæseNæse] , < Næsen og Øre af ham, derpaa længe føre ham i et Buur som et vildt Dyr, og da han saa var blevet aldeles ukjendelig, ogsaa fordi man lod al Ureenlighed blive i Buret hos ham, og han i det lille Rum ikke kunde reise sig op eller bruge Arm eller Been, saa – nu kommer det! – saa tabte ogsaa Medlidenheden sig med ham. See her er det. Bliv ►ret ulykkelig – saa ophører Medlidenheden – paa rette Sted formodentlig!
Saa kommer Χstd. Dens Sætning 68 er: det at lide, at være ulykkelig, just det er ►Kjendet paa at Gud elsker Dig – og hvad Under vel, Gud er jo Kjerlighed. Skulde da ikke Kjerligheden især elske de Lidende. Men dette maa nu ikke misforstaaes, som fik saa Gud travlt 35 med at tage Lidelsen bort, nei, Lidelsen bliver, men ⓘ ΧstdomΧstdomChristendom] , ændret fra Kjerlighed er: det at lide er Kjendet paa Guds-Forholdet.
Og alene denne ene Sætning er nok for at reise Forfølgelsen mod Χstd. Thi hele den mægtige Verdslighed vil ikke blot have de jordiske Goder, men vil tillige have Besiddelsen raffineret derved, at det skal være Kjendet paa Fromhed og paa Guds Forholdet.