Kierkegaard, Søren Journalen NB26 : 1852

X4A671 111 ►Evangelium prædikes for de Fattige.

Naar en Konge fE vil deeltage i et Maaltid med fattige Folk, saa har han da den Sømmelighed, (og det er just kongeligt) at han da spiser af samme Retter, drikker af den daarlige Viin eller Øllet – vil han ikke det, saa holder han sig bort, thi han indseer, at det jo var at fornærme at ville sidde tilbords med dem og ikke udtrykke Ligheden.

Saaledes med Χstdommen. Den er ingen Lære om [at] Gud antager sig og elsker de Fattige, de Ringe, de Elendige, de Ulykkelige – nei Χstd. er selve denne Handling, at ►Gud i Χsto gjør sig lige med den Ringe.

266Men vi gjøre det anderledes, vi fornærme egl. den Fattige ved vor Forkyndelse af Χstd; thi selv riig, mægtig, lykkelig at ville forkynde Χstd, end sige at have opnaaet dette ved at forkynde Χstd – det er egl. at fornærme den Fattige.