Kierkegaard, Søren Uddrag fra Journalen NB26

►Angreb paa Den og Den er mig ⓘ væsentligenvæsentligen] , ændret fra ganske fremmed.^c At fE ►Biskop 👤M. har vidst behændigt at gjøre det at forkynde det N. Ts Χstd. til den meest smilende og glimrende, den fordeelagtigste Carriere: ⓘ jegjeg] , foran er slettet nu, har sandeligen ikke misundt ham ⓘ det; atdet; at] , ændret fra det. At gjøre nogen Indsigelse derimod har jeg ikke følt mig opfordret eller kaldet til. Nu var det desuden overflødigt, thi hvad der i den Henseende 81 skulde siges har Biskop 👤M. selv paatage[t] sig at sige, kort, betegnende, spydigt, som ⓘ manman] tilføjet kunde vente det af Biskop 👤M., hvis Spydighed er bekjendt nok, og bekjendt for at være ypperligt ⓘ ►tilspidset,tilspidset,] , ændret fra tilspidset og sikkert rammende. ►I en af sine sidste Bøger (Yderligere Bidrag) bestemmer han sig selv omtrent eensartet med Corsarens 👤Goldschmidt. Det ⓘ erer] , først skrevet var frygteligt spydigt. ►Vistnok var det det der skulde siges, at disse Søndags-Høitideligheder er Spilfægterie, at Mandagen (Virkeligheden) er det afgjørende, og at 👤Ms Virkelighed er ogsaa dette: Profiten leve. Men fordi det var dette der skulde siges, deraf følger ikke, at Enhver kunde sige det saa spydigt, tilmed i den Grad beregnet paa at indprente sig i Hukommelsen, da det Hele er som et Hexerie, blot to Navne (👤M og 👤G, 👤G og 👤M) der behøves ikke et Ord mere, 👤M og 👤G: det er nok. I Sandhed hvad Under at Biskop 👤Ms Spydighed har været frygtet, og dog var dette Sidste maaskee den frygteligste Spydighed af dem alle. ⓘ SaaledesSaaledes] , først skrevet dobbeltkors gaaer det Alderdommen; thi medens ►Biskop 👤M. forresten er aldeles usvækket, 82 ^[d] ungdommelig spydig som nogensinde, kjendes Alderdommen 41 paa, at det forsaavidt ►slaaer feil for ham, at Spydigheden gaaer ud over ham selv.