Kierkegaard, Søren Journalen NB26

X4A664 105 Om mig selv.

Der er et Ord, der skulde siges, og som jeg skulde sige; men det vil drage saa uhyre Consequentser efter sig, at det er som havde jeg ikke Kraft til at sige det i levende Live.

Paa den anden Side, at opgive 249 at sige det, at betragte det som var det ikke min Opgave, ⓘ for saafor saa] SKS, for at saa at sørge for mig selv i endelig Forstand: nei, det kan jeg heller ikke, det har jeg, i en anden Forstand heller ikke Kraft til, det Ansvar tør jeg heller ei overtage.

Saaledes ►lever jeg hen, en Døende. Det bliver dog ►ⓘ vistnokvistnok] , først skrevet sandt sandt, hvad jeg ►saa ofte har udtalt her i Journalerne: Χstd. er slet ikke til; men førend der kan være Tale om at faae ⓘ denden] tilføjet frem igjen, maa først en Digters Hjerte briste – og denne Digter er jeg. Og det bliver dog vistnok ogsaa sandt, hvad ogsaa ►ofte er udtalt i Journalen: 📌Danmark behøver en død Mand.