Indhold
- NB26:1 NB26. etiket på bindets forsid...
- NB26:2 Min Stillingspå forpermens ind...
- NB26:3 Angaaende Texter til Fredags-P...
- NB26:4 Sophistik. Ikke det gjør Forsk...
- NB26:5 Det Vanskelige ved vor Tid. At...
- NB26:6 Min Stillings Vanskelighed. Ov...
- NB26:7 Det, maieutisk at sige sig sel...
- NB26:8 Den bestaaende Χsthed.Christen...
- NB26:9 Middel mod Sophisterne. Vil Du...
- NB26:10 Der brast Meningen i ΧstdChris...
- NB26:11 Om mig selv. Har Du seet en Ja...
- NB26:12 Ukjendelighed – Kjendelighed. ...
- NB26:13 Om mig selv. At jeg ikke gjør ...
- NB26:14 1. Journalen NB26, s. 41. Marg...
- NB26:15 Bøn – og Bøn. Hvilken uendelig...
- NB26:16 Conservatisme. Hvad der kan fo...
- NB26:17 Malebranche slutter Fortalen t...
- NB26:18 Bøn – Bøn. »Ethvert bekymret, ...
- NB26:19 En Replik af Biskop Mynster. I...
- NB26:20 Guds Ukjendelighed. I Modsætni...
- NB26:21 Det at være Præst. Naar det at...
- NB26:22 Et »Ubetinget« betjent – ved »...
- NB26:23 Christendommen har man da reen...
- NB26:24 »Tillige« Noget af det Latterl...
- NB26:25 Christendom – Jødedom Abraham ...
- NB26:26 Den største menneskelige Gruso...
- NB26:27 Cæsar. cfr.confer den lille Op...
- NB26:28 Antonin – Epiktet. Hvor ubetyd...
- NB26:29 Christus er »Midleren« Ogsaa d...
- NB26:30 Evangelium prædikes for de Fat...
- NB26:31 Bagvendt. De der selv nyde sto...
- NB26:32 Mulighed – Virkelighed Loven e...
- NB26:33 Det I-og-for sig Værende – og ...
- NB26:34 Goethe som Repræsentant for de...
- NB26:35 Det Msklige – det Χstlige. »Na...
- NB26:36 Det Menneskelige – det Christe...
- NB26:37 »Mig er Verden korsfæstet og j...
- NB26:38 Om mig selv. »Christendommen e...
- NB26:39 Om mig selv cfr.conferJournale...
- NB26:40 Den Hellig-Aand er »Trøsteren«...
- NB26:41 At elske ΧstumChristum. Hvad e...
- NB26:42 Undseelse. Den Extraordinaire....
- NB26:43 Ungdom – Alderdom Saa springer...
- NB26:44 Christendommens tvende Sætning...
- NB26:45 Christus. Paulus – Jacob. Pede...
- NB26:46 Christd.Christendommen har int...
- NB26:47 »De Offrede«, Correctiverne. S...
- NB26:48 Præste-Præk. Den hele Forkynde...
- NB26:49 Socrates I Bøger, Artikler, Pr...
- NB26:50 Ægte socratisk. I sit Forsvar ...
- NB26:51 »Lidelse« – om mig selv. »Lide...
- NB26:52 Christenhed. 1000 Præster præk...
- NB26:53 Om mig selv. Med alle mine Lid...
- NB26:54 2. Journalen NB26, s. [130]-13...
- NB26:55 Christd.Christendommen i det N...
- NB26:56 Sophistik. I de stærkeste Udtr...
- NB26:57 Charakteer-Betjening – Falsati...
- NB26:58 Forholdet til Gud. Gud er Aand...
- NB26:59 Lidelse Kjende paa Guds Forhol...
- NB26:60 Guds Ophøiethed. Det er dog et...
- NB26:61 Kun det Ubetingede kan bære et...
- NB26:62 Distancer. Der segnede da et a...
- NB26:63 Om de Grundede Grunde der tale...
- NB26:64 Barnedaaben. Vil man ubetinget...
- NB26:65 Barnedaaben. Til en vis Grad h...
- NB26:66 »Efterfølgelsen« – Mildhed. Ve...
- NB26:67 »Vil Du være fuldkommen, saa g...
- NB26:68 Gud er Kjerlighed – det at afd...
- NB26:69 Om mig selv. Jeg har maaskee h...
- NB26:70 Ananias – Saphira: Præsteskabe...
- NB26:71 En evig Salighed. Det at vente...
- NB26:72 Gud er Kjerlighed – det at afd...
- NB26:73 Den nulevende Slægt kan ikke b...
- NB26:74 Uden »Efterfølgelsen« er Chris...
- NB26:75 Forkyndelsen. Præsten: Du skal...
- NB26:76 Veemod. Der siges etsteds i en...
- NB26:77 Lidelse Kjendet paa Guds-Forho...
- NB26:78 Guds Førelse med mig. Oprindel...
- NB26:79 Sandseligt – Aandeligt. Plato ...
- NB26:80 Christendommen – TalekunstenTa...
- NB26:81 Alle ere bange for Afgjørelse....
- NB26:82 πιστις – επιστημη. See der har...
- NB26:83 Det iogforsigværende – »Troen«...
- NB26:84 »Den Enkelte« Ogsaa saaledes f...
- NB26:85 Mennesket er en Synthese, og s...
- NB26:86 »Gjerningerne.« Tag en svag An...
- NB26:87 Guds-Forholdet. Den Tanke: at ...
- NB26:88 Paradoxt. Den størst mulige An...
- NB26:89 Kjerlighed – Grusomhed. Er det...
- NB26:90 Mildhed – Strenghed. Den Mildh...
- NB26:91 Myndighed. ΧstusChristus prædi...
- NB26:92 ..... Men vil En sige: »om nu ...
- NB26:93 .... Baade i sin Tid og senere...
- NB26:94 Om mig selv. Ja vist forundtes...
- NB26:95 At blive Christen. De Flestefl...
- NB26:96 Forsagelsen. Dersom det var sa...
- NB26:97 »Efterfølgelsen« Det Lumskerie...
- NB26:98 Det svigefulde Hjerte. Hvor of...
- NB26:99 Forsagelsen (Efterfølgelsen) A...
- NB26:100 En Bedrager – Verden vil bedra...
- NB26:101 Forunderlige Indblik man faaer...
- NB26:102 Psychologisk. Et Barn, der lyd...
- NB26:103 Jeg vilk ikke – jeg kan ikke I...
- NB26:104 Om mig selv. Egentligen er det...
- NB26:105 Hvorledes kan dog dette hænge ...
- NB26:106 Vei – Vei. Naar jeg seer en Ma...
- NB26:107 Lidelse som Kjendet paa Guds-F...
- NB26:108 Den midlertidige Bevægelse Det...
- NB26:109 De gammel Orthodoxe. Det, som ...
- NB26:110 Enten – Eller Saaledes kom jeg...
- NB26:111 Om mig selv. Der er et Ord, de...
- NB26:112 Enten – Eller. Hvori er det Ul...
- NB26:113 Om mig selv. O, Gud skee Lov, ...
- NB26:114 Christendom i Christenhed. Obj...
- NB26:115 I Himlen – paa Jorden. I Himle...
- NB26:116 Regel. I Forhold til Lyst og A...
- NB26:117 Det er saligt at lide. Verden ...
- NB26:118 Evangelium prædikes for de Fat...
- NB26:119 Guds Tjeneste fremfor Kongens ...
- NB26:120 3. Journalen NB26, s. 270, med...
Alle forekomster
X4A670 ►Det er saligt at lide.
Verden raisonerer saaledes: naar et Msk. vover saaledes ud, at han kommer til at lide, og dette Menneske ikke har Mod til at sige og med Sandhed: det er saligt at lide, saa siger Verden: det er jo altsaa Galskab af ham; eller, siger den, er 263 det maaskee fordi han er saa bange for Gud, at han ikke tør Andet; og saa spotter Verden derover.
Kommer derimod Den, der med Sandhed i sig tør sige: det er saligt at lide, saa bliver Verden sprøitegal, Intet, Intet oprører Verden i den Grad. Thi at der ere De som komme til at lide, nemlig mod deres Villie, og som altsaa finde det ►Intet mindre end saligt at lide, det kan Verden godt forstaae, og have Deeltagelse med, thi dette er jo, hvad Verden selv ►foredrager om det at nyde Livet – ⓘ dada] , først skrevet s jo Den, der mod sin Villie kommer til at lide, og finder det usaligt, egl. er en Nydende, enig med Verden. »Men at det at lide skulde være saligt« det er jo Oprørende, siger Verden. Det er et Oprør mod hele Verdens Theorie om Nydelse. Derfor bliver Verden da saa forbittret, at den siger: ja, i ethvert Tilfælde 264 ⓘ skalskal] , først skrevet kan vi nok sørge for at han kommer til at lide.
Intet oprører Verden saa frygteligt som dette Frimodighedens ⓘ HøiesteHøieste] , < høieste, Omvendtheden: det er saligt at lide.
Et Sandheds-Vidne, der vel gaaer i Faren (og altsaa dog virkelig er Vidne) men ømmer sig, han forbittrer ikke Verden i den Grad, og slipper derfor lettere.
►👤Luther gjør egl. Indtrykket af at ømme sig lidt, ►han tør det ikke anderledes, siger han, men han siger ikke: det er saligt at lide. ►👤Socrates forbittrer ganske anderledes, thi han udtrykker fuldkommen Ro, Uinteresserethed i, om det behager Folket ⓘ at dømmeat dømme] tilføjet ham. Og nu ►Apostlene! De gik glade bort, – fordi de vare blevne hudstrøgne, fordi de havde nydt den Ære at blive hudstrøgne – ja, sandeligen mere behøves ikke for at vide forud, 265 at dem er Døden vis – det er jo en oprørende Uforskammenhed, siger Verden, det er jo at negte Sprog og Begrebs-Fællesskab med os Andre: ergo til Døden med dem.