Kierkegaard, Søren Journalen NB26

Den bestaaende Χsthed.


Med den Art Prædike-Foredrag som 👤Mynster, 👤Pauli o: s: v: kan der vedblive at prædikes, hvis muligt var, af de Samme, for de Samme i 170,000 Aar, og de ville ikke være komne eet eneste Skridt videre i christelig Existeren, derimod vil det være gaaet tilbage for dem.

Eet er at lukke en Dør et andet at lukke den i Baglaas. Men den Art Forkyndelse lukker »Efterfølgelsen« i Baglaas.

En bestaaende Χsthed er en Formildelse, saa maa dette officielt vedgaaes, at dette egl. ikke er Χstd. Saa er Tegningen af det Bestaaende perspectivisk rigtig i Forhold til sand Χstd, der er Mulighed. Men skal »bestaaende Χsthed« være sand Χstd., saa er Χstd. lukket i Baglaas. Det bliver i de 170,000 Aar Eet og det Samme: lidt Lyrik i en stille Time een Gang om Ugen – men Gjennembrud maa det ikke komme til, Virkelighed (i Handling, i Forsagelse) maa det ikke komme til. Men i Aarenes Løb vil saa denne Lyrik een Gang om Ugen have svagere og svagere Indflydelse i Sammenligning med de tilsvarende Ugers og Ugers Verdslighed.