Uddrag fra Journalen NB26

en Geistlig, der har 10,000 Rbd. i Løn : If. Geistlig Calender for Aaret 1848 ( 18,13), s. 6, var embedet som 📌Sjællands stiftsprovst takseret til en årsindtægt på 1.334 rigsdaler, som sognepræst ved 📌Vor Frelsers Kirke📌Christianshavn til 800 rigsdaler og som residerende kapellan ved 📌Helligåndskirken i 📌København til 517 rigsdaler. If. Fortegnelse over de Embedsmænd, der have en aarlig Gage af 600 Rbdlr. eller derover, [📌Kbh. 1851], havde prof. 👤H.N. Clausen med alle sine tillæg, inklusive fribolig, 4.306 rigsdaler i årsløn. – Rbd.: rigsbankdaler, da. møntfod siden 1713, ved forordning af 31. juli 1818 delt i rigsbankdaler (i samtiden ofte blot kaldt 'rigsdaler' og forkortet 'rd'), mark og skilling, i 1875 afløst af kroner (2 kroner for 1 rigsdaler). Der gik 16 skilling på en mark og 96 skilling, svarende til 6 mark, på 1 rigsbankdaler. En håndværkersvend tjente 5 rigsdaler om ugen; Indøvelse i Christendom (1850) kostede 1 rigsdaler 5 mark og 4 skilling; et par sko kostede 3 rigsdaler og et pund rugbrød 2-4 skilling.

I trykt udgave: Bind 25 side 18 linje 16