Uddrag fra Journalen NB26

Frue Heiberg den uskyldigt Lidende : 👤Johanne Luise Heiberg, født Pätges (1812-90), feteret skuespillerinde ved 📌Det kgl. Teater, hvor hun fra 1826 spillede en lang række heltinderoller, som ofte var skrevet særligt til hende, bl.a. af hendes mand siden 1831, 👤J.L. Heiberg; som hustru til Heiberg, der var professor og dermed i rangen ( 24,7), kunne hun titulere sig 'fru'. Her sigtes måske til hendes rolle som 👤Julie i 👤Shakespeares tragedie Romeo og Julie, der havde premiere på Det kgl. Teater i sept. 1828 med den unge jomfru Pätges som Julie, en rolle, hun spillede seks gange frem til okt. 1830 og igen beklædte fra jan. 1847 (sml. føljetonartiklen »Krisen og en Krise i en Skuespillerindes Liv« (1848), SV2 10, 367-390) og spillede seks gange frem til dec. 1848 og atter ved genopførelserne den 18. okt. 1851 samt den 18. og 26. april 1852. Der kan også være tænkt på fru Heibergs succesfulde optræden i rollen som Dina Vinhofer i 👤Oehlenschlägers tragiske drama Dina; den karakterrolle spillede hun mere end 20 gange fra stykkets premiere i okt. 1842 til dec. 1849. Stykket blev genoptaget på repertoiret i dec. 1854, fortsat med fru Heiberg i rollen som Dina.

I trykt udgave: Bind 25 side 63 linje 15