Kierkegaard, Søren Journalen NB 25 : 1852

X4A520 508 ► ⓘ »nu herefter skulle alle Slægter prise mig salig« »nu herefter skulle alle Slægter prise mig salig« ] tilføjet ►Luc. 1, 48

ja, ganske rigtigt, alle Slægter herefter – kun ikke den samtidig[e], der i hende har seet den ulykkeligste af alle Qvinder.

Men det springer vi over – og lader nu som var det i Retning af Nydelse og Lykke at 👤Maria var det Overordentlig[e]. Det springe 202 vi over, og oversee derved Pointen 👤Marias Tro, eller hendes Troes Storhed, at hun ydmyg og glad fandt Vilkaaret at være idel Salighed; og vi bedrage os selv, som var det Beskedenhed og Ydmyghed af os ikke at attraae Noget, der ligner det Overordentlige, som ►vederfores 👤Maria; og vi ►beskubbe Forbillederne, at vi da ikke idetmindste taknemligen mindes deres Lidelser.

Thi os Msker, Gjennemsnittet, er ⓘ detdet] tilføjet dog nok omtrent det Vigtigste det, hvorledes vi skulle have det i den Tid vi leve her paa Jorden. Anvisningen paa senere Slægters Lovprisning maa man allerede være »Aand« for at kunne indlade sig paa.

Men jo mere jeg tænker derover, jo mere bliver 203 det mig klart, hvor løgnagtigt vi omgaaes det Hellige. Dette vil og kan jeg ikke. Paa Jorden skal jeg dog i Maximum kun leve ►70 Aar – men i Evigheden skal jeg leve med hine Herlige – og hvorledes ville de vel tage imod mig, med hvilke Øine ville de vel betragte mig, naar jeg saaledes vilde ►besvige dem og lyve mig fra det sande Forhold til dem!