Naar En tør beraabe sig paa Gud, tale i Guds Navn: saa – ja, det er den menneskelige Tanke – saa skulde man troe, at Alt ⓘ maatte føie sig for og bøie sig for ⓘ ham, han maatte formaae Alt – ergo, herligt at være en Saadan. Ja, dette er det Msklige, der altid vil i Maximum gjøre det ⓘ Guddommelige til Superlativet af det Msklige.
Nei, at tale i Guds Navn betyder: at komme til at lide, at faae al mulig Modstand, Mskenes Had, Forbandelse. Var det nemlig som det blot Msklige tænker sig det, saa vilde vel Enhver beraabe sig paa Gud og tale i Guds Navn, og fra den anden Side Gud vilde ⓘ ingen Control have, om nu En holdt sig til Gud for at naae det Jordiske eller ►holdt sig til Gud i og for 102 sig.
Altsaa det at tale i Guds Navn, (selv om det er Sandhed, at den Talende er en saaledes Kaldet) betyder at faae al mulig Modstand, at blive den Elendigste, Forhadt, Forfulgt o: s: v:. Og ikke blot dette, 479 men det betyder tillige, at den saaledes Kaldede maa finde sig i, at Gud i Phænomenernes Verden lader som vidnede [han] ham af al Magt imod.
Frygteligt! Men anderledes kan det ikke være, thi ►Gud er Aand, og hjalp Gud ligefrem og vidnede han ligefrem med den Kaldede, saa blev denne jo forhindret i at blive Aand, og altsaa i at blive eller være den i Sandhed Kaldede.
Men i Aanden vid103ner Gud med den ⓘ Kaldede, dette er Troens Hemmelighed.
Idet da en saadan Kaldet gaaer ud for at gaae i Guds Ærende, idet de, ⓘ Gud og han, ligesom skilles ad, da forestiller ⓘ jeg mig at Gud endnu for sidste Gang siger til ham: husk saa endelig paa, hvad ⓘ det betyder, at Du nemlig vil komme til at lide; glem for Alt heller ikke, at jeg ogsaa maa ►phænomenalt vidne Dig imod, mit ⓘ Barn, min ⓘ lille Ven, det kan ⓘ ikke være anderledes, thi ellers er jeg ikke Gud, og Du bliver ikke Aand. Men troe blot, ►forarg Dig ikke paa mig, at jeg maa lade det see ud, som var jeg ►den trofaste Gud den Troløse der lod Dig i Stikken: det kan ikke være anderledes, vil Du have det anderledes, saa vil 104 dette betyde, at Du intet Forhold mere har til mig.
Det er klart, at meget af Det, som 👤►Luther (ved Hjælp af en Forklaring der egl. selv trænger til en Forklaring) ►forklarede af at Djævelen spiller ⓘ med – ret som var da Djævelen istand til at sætte Gud virkelige Grændser: det lader sig forklare af Misforholdet mellem Guds uendelige Majestæt og ⓘ Msket. Skal ⓘ et Msk. virkelig have med Gud at gjøre, saa maa det blive Lidelse – Misforholdet mellem disse to Qvaliteter i Forholdet maa give Lidelse; men, men Forholdet er jo dog alligevel Salighed.