Kierkegaard, Søren Journalen NB 25 : 1852

↩

X4A459 42 Christendommen.

ⓘ DetDet] , < At det er vist, at naar et Msk er blevet ⓘ retret] , først skrevet ree tilgavns ulykkelig – da smager Χstd. ham. Derfor tye de Fleste til Χstd. i Døden.

Men – saaledes maatte egl. den msklige Indvending lyde – har jeg Lov til, hvis jeg er blandt de Lykkelige, frivilligt at gjøre mig selv saaledes ulykkelig, at jeg ret kan ►faae Smag paa Χstd?

Dette er Spørgsmaalet om det Frivillige, om Χsti Efterfølgelse, ikke saa meget som Affølge 43 af Troen, som for at komme i den Situation, at jeg kan blive Χsten. Den der ufrivilligt er blevet, msklig talt, ulykkelig, han har mindre Vanskelighed; thi Anfægtelse kommer egl. først ret med det »Frivillige«.

460►👤Luther ordner det rigtigt saaledes: Χstus er Gave – dertil svarer Tro. Dernæst er ⓘ hanhan] SKS, hans Forbillede – dertil svarer Efterfølgelse.

Men nøiagtigere maa man sige: 1) Efterfølgelse, i Retning af en afgjørende Handling, hvorved Situationen for det at vorde Χsten bliver til. 2) Χstus som Gave – Tro. 3) Efterfølgelse som Troens Frugt.