Kierkegaard, Søren Journalen NB 25 : 1852

↩

X4A458 40 👤Abraham.

^[a] ►Ny Frygt og Bæven.

Stemningen skulde her bestemtere streife Vanvid. Pointen skulde være, at 👤A. ikke havde kunnet ►holde sig ►in suspenso paa Troens Spidse indtil det Sidste – og derfor havde offret 👤Isaak.

459 Stemning.

►Der var en Gang en Mand, han havde som Barn lært den Historie om 👤Abraham, og kunnet sin Lectie, som altid, udmærket baade inden og uden ad.

Saa gik Aarene hen, og som med saa meget af hvad man lærer i Barndommen, saa ogsaa med dette, han fandt ingen Brug derfor – og det gik ham i Glemme.

Imidlertid forandredes 41 hans Liv, han blev meget ►forsøgt, og i underlig Collision, der paa een Gang eller med eet Slag satte ham hans Liv i Bero, og han fik nok at tænke over alene heri.

Det beskjeftigede ham saa fra Morgen til Aften, vaagen, i Drømme, og han blev gammel før Tiden.

Saaledes gik 15 Aar. Da skete det en Morgen som han vaagnede at det pludseligt faldt ham ind: men Det, Du her oplever er jo i Lighed med 👤Abrahams Historie.

Og nu begyndte han at læse. Han læste og læste, han læste høit, han tegnede det Hele af, han klippede det ud i Papir, han bestilte ikke Andet – men han forstod ikke 👤Abraham og ikke sig selv.