Indhold
- NB25:1 NB25. etiket på bindets forsid...
- NB25:2 Abraham.på forpermens indersid...
- NB25:3 Angaaende Texter til Fredags-P...
- NB25:4 Guds-Forholdet. Strengt taget ...
- NB25:5 Den Enkelte. Det der forvirrer...
- NB25:6 Det N. T.Nye Testamente Luther...
- NB25:7 Hegel. Det Redeligere i en tid...
- NB25:8 En ældre Tid – vor Tid. Psycho...
- NB25:9 PsychologiskPhyschologisk. Vi ...
- NB25:10 Christendom. Det, at Christend...
- NB25:11 Det Primitive – det Traditione...
- NB25:12 13. Journalen NB25, s. 15. Mar...
- NB25:13 Stephanus. Thema: Hvad der for...
- NB25:14 Guds Ord. For at man ret skal ...
- NB25:15 Sc. Stephans Dag. At Julefeste...
- NB25:16 Julefesten. Hvorfor Verdens Fr...
- NB25:17 Udødelighed. Cicero siger (i d...
- NB25:18 »Kun Een naaer Maalet.« Kan br...
- NB25:19 Hedenskabet. Lige i Slutningen...
- NB25:20 Sammenhold. Det til Grund for ...
- NB25:21 Cicero siger (i de natura deor...
- NB25:22 GudsMajestæt – »Naaden« paa fø...
- NB25:23 Begivenheden i Frankrig. Den a...
- NB25:24 Hedenskabet (cfr.confer de nat...
- NB25:25 14. Journalen NB25, s. 31. SK ...
- NB25:26 »Professoren« Philosophen var ...
- NB25:27 Luther. Enhver vil dog indrømm...
- NB25:28 Gudd.Guddommelig Medlidenhed. ...
- NB25:29 Evangelium for de Fattige Det ...
- NB25:30 Mariæ Bebudelse. Thema: at Eng...
- NB25:31 Banker, saa skal Eder oplades....
- NB25:32 Det at lide for Læren – det Ab...
- NB25:33 Brylluppet i Cana. Χstd.Christ...
- NB25:34 Abraham. Ny Frygt og Bæven. St...
- NB25:35 Christendommen. DetAt det er v...
- NB25:36 Enkens Søn fra Nain eller Møde...
- NB25:37 Kan jeg forstaae? – vil jeg fo...
- NB25:38 Amor og PsychePschyche. Jeg læ...
- NB25:39 Det at afdøe var jo og det Soc...
- NB25:40 Det Stoiske Selvmord : ηνοιϰτα...
- NB25:41 LucretsII, 1II, ·. Svave, mari...
- NB25:42 Den officielle ΧstdsChristendo...
- NB25:43 Socrates. Han er dog eneste i ...
- NB25:44 Proportioner. A. Naar En ønske...
- NB25:45 Sophisterne. I anden Deel af M...
- NB25:46 Christendom – Christenhed Førs...
- NB25:47 Christendom. Christendommen er...
- NB25:48 Moderne Sophisterie. Naar jeg ...
- NB25:49 Gud – Guds Sag. Man taler om G...
- NB25:50 Biskop Mynster – Christendom. ...
- NB25:51 Guds-Dyrkelse. I vore Tider da...
- NB25:52 Sophisten i En selv. Dersom et...
- NB25:53 Overtro – Overtro. Man korser ...
- NB25:54 Den, som ikke haver, fra ham s...
- NB25:55 Sophistik. I Agathon af Wielan...
- NB25:56 »Jeg er Den som jeg er« Dette ...
- NB25:57 Lidelse Den blot mskligemennes...
- NB25:58 »Tillige« Christendommens Meni...
- NB25:59 Gud. Ikke en Spurv falder til ...
- NB25:60 Sophistik. Paa det ethiske og ...
- NB25:61 Davids Psalme: »Dette er mig f...
- NB25:62 Hvo som ikke haver, fra ham sk...
- NB25:63 Guds-Forholdet. Naar En tør be...
- NB25:64 Lidelse. Det blot MskligeMenne...
- NB25:65 At troe er egl.egentlig at gaa...
- NB25:66 Omvendtheden harog h allerede ...
- NB25:67 Efterfølgelsen – Forsoningen. ...
- NB25:68 Den Mynsterske Christendoms-Fo...
- NB25:69 Forkyndelsen. Det er dog saa l...
- NB25:70 Socrates – De Andre. Socrates ...
- NB25:71 Frimodighed i at lide for Sand...
- NB25:72 ΧstdChristendom i Guds Interes...
- NB25:73 »Efterfølgelsen« At dette ikke...
- NB25:74 Det ikke at vove. Dette er i E...
- NB25:75 Charakteerløshed. Hvor ofte hø...
- NB25:76 »Offrene« Frygteligt, maatte m...
- NB25:77 »Kun forsaavidt man kan gjøre ...
- NB25:78 Generations-ΧstdChristendom; d...
- NB25:79 Christi Korsfæstelse. Aldrig h...
- NB25:80 Joseph af Arimathia – Χsthed C...
- NB25:81 Christendom. ... Og naar saa E...
- NB25:82 »Klogskab« har afskaffet Χstdo...
- NB25:83 Naar man er Geistlig at ville ...
- NB25:84 Den mulige Collision med Mynst...
- NB25:85 Lidelses-Historien Ogsaa herpa...
- NB25:86 Christenhed. Status. Egentlige...
- NB25:87 De »Opvaktes« idelige Snakken ...
- NB25:88 »Forsagelse« – Demoralisatione...
- NB25:89 Det Overordentlige er: det Off...
- NB25:90 Sviig. Et Barn kan med sin bed...
- NB25:91 »nu herefter skulle alle Slægt...
- NB25:92 Catholicisme – Protestantisme....
- NB25:93 »Da Tidens FyldeS kom«. Hvad v...
- NB25:94 Thema til Prædiken 2den Paaske...
- NB25:95 Da Dørene vare lukkede, kom Χs...
- NB25:96 Reflexionen. Det at hele Gener...
- NB25:97 Evangeliet om den gode Hyrde ....
- NB25:98 Tilværelses Lov. Først kommer ...
- NB25:99 Socrates. Hvor ophøiet! Han an...
- NB25:100 »Klosteret« Feilen i Middelald...
- NB25:101 Samtidigheden med ΧstusChristu...
- NB25:102 Øienforblindelse. Etatsraad Da...
- NB25:103 Thema. Naar et Msk.Menneske er...
- NB25:104 Det Forfærdelige, at Maalestok...
- NB25:105 Det farlige »Tillige«. Jeg tæn...
- NB25:106 Pascal. HvoHvor er i nyere Tid...
- NB25:107 Det christeligt at vove. Al Kl...
- NB25:108 At vi opdrages fra Barn i Χstd...
- NB25:109 Om »Hende.« Mai 1852. I Løbet ...
- NB25:110 Det Extensive det Intensive i ...
- NB25:111 Det Mynsterske. M. vilde vistn...
- NB25:112 Min Situation. Da jeg kastede ...
- NB25:113 15. Journalen NB25, s. [268], ...
- NB25:114 Mit Livs Fart. I frygtelige in...
Alle forekomster
X4A441 19 ►»Kun Een naaer Maalet.«
Kan bruges til Thema til en Tale (til Selvprøvelse) der afslører det Hyklerie, som drives med »Menigheden«, ligesom den første Tale afslørede det Hyklerie med »Videnskab.«
At det at være, at skulle være den Enkelte, at det er det meest anstrængende, at det er at give Afkald paa det Jordiske, det veed Mskene meget godt, men ⓘ dede] , først skrevet det vil ikke ►ud med Sproget. »Den Enkelte« er Aands-Bestemmelsen; det Collective Dyre-Bestemmelsen, der gjør Livet lettere, giver comparativ Maalestok, skaffer de jordiske Goder, skjuler En i Mængden o: s: v:.
»Men vi ere kloge, vi have opfundet – tænk, hvor klogt, hvor uigjennemtræn20geligt – vi have opfundet, at det at ville være den Enkelte (der holder sig ene til Gud) at det er Selvkjerlighed, afskyelig og hjerteløs Selvkjerlighed. Skulde jeg da være en saadan Egoist – ►Pfui, – især da jeg tillige ved at ville være det, vilde gaae Glip af alt Jordisk, medens jeg ved at være – ►hjertelig! – hjertelig i Sammenhold med de Andre ►profiterer det Jordiske og tillige at elskes som den Kjerlige, den Hjertelige.«
.... »Men vi ere kloge, vi have – tænk Dig hvor snildt, men lad det for Alt blive mellem os, at det er 450 Snildhed – vi have opfundet, at det Collective, Foreningen, Menigheden at det er »Alvoren«, 21 at det at ville være den Enkelte er Phantasterie, Umodenhed, Overdrivelse og altsaa ikke sand Alvor. Skulde jeg da være en Phantast – nei jeg er den Alvorlige, der holder, hjerteligt, sammen med de Andre – derved vinder jeg alle de jordiske Fordele og tillige at ansees for og hædres som den Alvorlige. See kuna paa dem i Historien, der virkelig have staaet ene, hvorledes det gik ⓘ dem,dem,] , først skrevet dem. hvorledes de bleve forladte af Alle, saa forfulgte, maatte leve i Armod og tilsidst ikke engang maatte leve men bleve dømte fra Livet – Phantaster som de vare, uden Alvor og forsaavidt var deres Skjebne 22 Straf, om den end maaskee var for haard, og den mere passende Straf, den vore Tider har sat paa Sligt at blive udleet af os Alvorlige og Forstandige.«
✂ a (dog det bliver ►unter uns, Sligt kan jeg vel betroe Dig i Daglig-Stuen men ⓘ manman] , først skrevet jeg vogte sig for at sige det officielt)