Kierkegaard, Søren Journalen NB 25 : 1852

NB25:110

#

Det Extensive det Intensive i Χstds Forkyndelse.


At der er foregaaet en heel Forandring, en Verdens-Forandring med Χstd. fra den Tid, da man bortledte Opmærksomheden fra Inderliggjørelsen i Retning af Charakteer-Omdannelse og rettede Opmærksomheden paa Forandring i det Udvortes, Borttagelse af Livets Tryk o: s: v:: er klart. Den successive Fremadskriden i Retning af denne Forandring har bevirket, at nu vel omtrent Χstd. slet ikke mere er til.

👤Paulus skriver: er Du kaldet Træl, lad dette ikke bekymre Dig, kan Du blive fri, vælg hellere dette.« Dette er gudd. Ophøiethed, ægte christeligt. Men hvad berettigede Apostelen til denne uendelige Ligegyldighed for alt Udvortes? Ganske simpelt, at hans Liv var endnu elendigere end Trællens, at han levede i Armod og dertil i Forfølgelse efter Χsti Exempel. Saa er man berettiget til at tale saaledes, Talen er saa sand Ophøiethed, Talen langtfra at være oprørende, hvad den sandeligen er, naar En, der selv har alle Livets Goder vil tale saaledes til den Lidende.

Dette var Χstd; saaledes maa Χstd. egl. betjenes for at være Χstd.

Men saa slog man af paa det at være Χsten, nu bleve de Rige og Mægtige, der vilde nyde Livet – de bleve tillige Χstne. Saa maa der da – maaskee for en Skams Skyld! – gjøres lidt for Slaverne og de Fattige o: s: v:

See, her Χstdommens Depravation.

Og derimellem er det man saadan vakler. De rige og mægtige Χstne de ville stundom beraabe sig paa 👤Paulus mod Armoden. Hvilken Uforskammenhed! Ja, naar man som 👤Paulus selv lever i frivillig Armod, saa kan man tale saa ophøiet til Armoden.

Altsaa eet af To: enten skal den Χstne leve i lige Vilkaar med den Fattige og Elendige og saa Aands-Opløftelse, eller skal det at være Χsten kunne forenes med at nyde dette Liv, saa skal der gjøres mere meget mere for de Fattige og Lidende.

Hvis Χstd. bestandigt var blevet holdt paa det Intensive, hvis det ikke var blevet Nogen tilladt at kalde sig Χsten, uden at hans Liv udtrykte Lighed med den Elendige (istedetfor som man i Middelalderen gjorde dette til Kjende paa »overordentlige« Χstne): ja, saa var Χstd. vedblevet at være Verdens Salt, istedetfor at den nu er rædsomt udvandet i disse Millioner Millioner af Χstne, og gjort ukjendelig i en politiserende Forflygtigelse.