Kierkegaard, Søren Journalen NB 25

Naar man er Geistlig at ville sætte en Ære i at være complet Verdensmand, være med i alt Verdsligt trods Nogen, kan være den meest raffinerede Nydelsessyge.


1) Der er nu fE et Skilpadde-Gilde hos Geheimeraad H. – Superintendenten er ogsaa med; og Dommen bliver om ham: det er en mageløs Mand, Alt kan han gjøre; ved et Skilpadde-Gilde kan han gjøre Skjeld som Ingen – og i Søndags hørte Du ham? det var mageløst, saa han skildrede disse høie Dyder.

Den portugisiske Minister er ogsaa en tout a fait Mand ved et Skilpaddegilde – men her er ingen Raffinement. Den Geistlige kommer det til Gode – at han tillige saa mageløst kan skildre.a

a Det er at faae Skildpadden med en ganske egen sauce piquante – hvad Under om den saa smager saa mageløst.

2) 👤Julie og 👤Fanny ere Geheimeraadens Døttre. De tale med hinanden om Gjestebuddetb, og 👤Julie siger: Du kan troe, det er en stor Byrde og Besvær for Superintendenten at deeltage i saadanne Gilder, han vilde meget hellere leve i Armod – hørte Du ham i Søndags? han græd, da han skildrede o: s: v:. Og saa tilbede 👤Julie og 👤Fanny ham – og dette er Qvindens Dom.

Det er ogsaa Raffinement; den portugisiske Minister tilbedes ikke fordi han spiser Skilpadde med sand Vellyst.c

c Og Qvinders Tilbedelse, ja og in specie deres gudelige Tilbedelse, det er atter en sauce piquant, hvormed Skildpadden anrettes ene for denne mageløse Geistlige.

3) Ingen af de andre Gjester ved hiint Skilpadde-Gilde takke vi Andre – kun Superintendenten takke vi, at han bringer det Offer at deeltage i Sligt, at gjøre det saa complet, at ingen Gourmand kunde nyde Skilpadden bedre – han den Guds Mand, der i Søndags – og altsaa hellere ville leve i Armod, men lemper sig efter os, hvorfor vi maae takke ham,d at han ikke pludselig bliver saa alvorlig (som han er i sit Inderstee) og forstyrrer os vore Skilpadde-Gilder o: s: v:, hvad han sagtens (hørte Du ham i Søndags?) kan undvære.

Overalt faaer en saadan Geistlig en raffineret Overlegenhed over sig selv. Er Udenrigs-Ministeren Ridder af Elephanten – vel, det er saa hans Livs Alvor. Men denne Geistlige som ogsaa bliver R. af E., o, Du kan troe, det er for ham Barneværk – hørte Du ham ikke i Søndags. Han er altsaa deri forskjellig fra andre Elephant-Riddere, at han er uendelig ophøiet over »dette Barnagtige«, dog saaledes at han tillige (for en Forsigtigheds Skyld) er R. af E.

Dette kan være det frygteligste Raffinement, saa en ret udspeculeret Nydelsessyg, maatte sige, al Verdens Lyst og Herlighed vilde dog ikke tilfredsstille mig, naar jeg ikke tillige var Geistlig, det er en Potensation, som jeg veed at gouttere.f

f saa en græsk Hedoniker maatte sige: jeg tilstaaer det, ved Hjælp af Χstd. er et Raffinement blevet muligt, som jeg ikke anede; thi hvad var dog al min Livsnydelse mod hvis jeg tillige havde været christelig Geistlig!

Det kan være Raffinement. Han kan ogsaa maaskee fra Begyndelsen være kommet uskyldigere ind deri – ak, og saa ikke mere formaae, at gjøre Modstand. Det kan maaskee ogsaa være et altfor dumdristigt Vovet i Retning af Inderlighed – ak, og som saa reent glemte dog engang imellem at underlægge sig selv Control.