Indhold
- NB25:1 NB25. etiket på bindets forsid...
- NB25:2 Abraham.på forpermens indersid...
- NB25:3 Angaaende Texter til Fredags-P...
- NB25:4 Guds-Forholdet. Strengt taget ...
- NB25:5 Den Enkelte. Det der forvirrer...
- NB25:6 Det N. T.Nye Testamente Luther...
- NB25:7 Hegel. Det Redeligere i en tid...
- NB25:8 En ældre Tid – vor Tid. Psycho...
- NB25:9 PsychologiskPhyschologisk. Vi ...
- NB25:10 Christendom. Det, at Christend...
- NB25:11 Det Primitive – det Traditione...
- NB25:12 13. Journalen NB25, s. 15. Mar...
- NB25:13 Stephanus. Thema: Hvad der for...
- NB25:14 Guds Ord. For at man ret skal ...
- NB25:15 Sc. Stephans Dag. At Julefeste...
- NB25:16 Julefesten. Hvorfor Verdens Fr...
- NB25:17 Udødelighed. Cicero siger (i d...
- NB25:18 »Kun Een naaer Maalet.« Kan br...
- NB25:19 Hedenskabet. Lige i Slutningen...
- NB25:20 Sammenhold. Det til Grund for ...
- NB25:21 Cicero siger (i de natura deor...
- NB25:22 GudsMajestæt – »Naaden« paa fø...
- NB25:23 Begivenheden i Frankrig. Den a...
- NB25:24 Hedenskabet (cfr.confer de nat...
- NB25:25 14. Journalen NB25, s. 31. SK ...
- NB25:26 »Professoren« Philosophen var ...
- NB25:27 Luther. Enhver vil dog indrømm...
- NB25:28 Gudd.Guddommelig Medlidenhed. ...
- NB25:29 Evangelium for de Fattige Det ...
- NB25:30 Mariæ Bebudelse. Thema: at Eng...
- NB25:31 Banker, saa skal Eder oplades....
- NB25:32 Det at lide for Læren – det Ab...
- NB25:33 Brylluppet i Cana. Χstd.Christ...
- NB25:34 Abraham. Ny Frygt og Bæven. St...
- NB25:35 Christendommen. DetAt det er v...
- NB25:36 Enkens Søn fra Nain eller Møde...
- NB25:37 Kan jeg forstaae? – vil jeg fo...
- NB25:38 Amor og PsychePschyche. Jeg læ...
- NB25:39 Det at afdøe var jo og det Soc...
- NB25:40 Det Stoiske Selvmord : ηνοιϰτα...
- NB25:41 LucretsII, 1II, ·. Svave, mari...
- NB25:42 Den officielle ΧstdsChristendo...
- NB25:43 Socrates. Han er dog eneste i ...
- NB25:44 Proportioner. A. Naar En ønske...
- NB25:45 Sophisterne. I anden Deel af M...
- NB25:46 Christendom – Christenhed Førs...
- NB25:47 Christendom. Christendommen er...
- NB25:48 Moderne Sophisterie. Naar jeg ...
- NB25:49 Gud – Guds Sag. Man taler om G...
- NB25:50 Biskop Mynster – Christendom. ...
- NB25:51 Guds-Dyrkelse. I vore Tider da...
- NB25:52 Sophisten i En selv. Dersom et...
- NB25:53 Overtro – Overtro. Man korser ...
- NB25:54 Den, som ikke haver, fra ham s...
- NB25:55 Sophistik. I Agathon af Wielan...
- NB25:56 »Jeg er Den som jeg er« Dette ...
- NB25:57 Lidelse Den blot mskligemennes...
- NB25:58 »Tillige« Christendommens Meni...
- NB25:59 Gud. Ikke en Spurv falder til ...
- NB25:60 Sophistik. Paa det ethiske og ...
- NB25:61 Davids Psalme: »Dette er mig f...
- NB25:62 Hvo som ikke haver, fra ham sk...
- NB25:63 Guds-Forholdet. Naar En tør be...
- NB25:64 Lidelse. Det blot MskligeMenne...
- NB25:65 At troe er egl.egentlig at gaa...
- NB25:66 Omvendtheden harog h allerede ...
- NB25:67 Efterfølgelsen – Forsoningen. ...
- NB25:68 Den Mynsterske Christendoms-Fo...
- NB25:69 Forkyndelsen. Det er dog saa l...
- NB25:70 Socrates – De Andre. Socrates ...
- NB25:71 Frimodighed i at lide for Sand...
- NB25:72 ΧstdChristendom i Guds Interes...
- NB25:73 »Efterfølgelsen« At dette ikke...
- NB25:74 Det ikke at vove. Dette er i E...
- NB25:75 Charakteerløshed. Hvor ofte hø...
- NB25:76 »Offrene« Frygteligt, maatte m...
- NB25:77 »Kun forsaavidt man kan gjøre ...
- NB25:78 Generations-ΧstdChristendom; d...
- NB25:79 Christi Korsfæstelse. Aldrig h...
- NB25:80 Joseph af Arimathia – Χsthed C...
- NB25:81 Christendom. ... Og naar saa E...
- NB25:82 »Klogskab« har afskaffet Χstdo...
- NB25:83 Naar man er Geistlig at ville ...
- NB25:84 Den mulige Collision med Mynst...
- NB25:85 Lidelses-Historien Ogsaa herpa...
- NB25:86 Christenhed. Status. Egentlige...
- NB25:87 De »Opvaktes« idelige Snakken ...
- NB25:88 »Forsagelse« – Demoralisatione...
- NB25:89 Det Overordentlige er: det Off...
- NB25:90 Sviig. Et Barn kan med sin bed...
- NB25:91 »nu herefter skulle alle Slægt...
- NB25:92 Catholicisme – Protestantisme....
- NB25:93 »Da Tidens FyldeS kom«. Hvad v...
- NB25:94 Thema til Prædiken 2den Paaske...
- NB25:95 Da Dørene vare lukkede, kom Χs...
- NB25:96 Reflexionen. Det at hele Gener...
- NB25:97 Evangeliet om den gode Hyrde ....
- NB25:98 Tilværelses Lov. Først kommer ...
- NB25:99 Socrates. Hvor ophøiet! Han an...
- NB25:100 »Klosteret« Feilen i Middelald...
- NB25:101 Samtidigheden med ΧstusChristu...
- NB25:102 Øienforblindelse. Etatsraad Da...
- NB25:103 Thema. Naar et Msk.Menneske er...
- NB25:104 Det Forfærdelige, at Maalestok...
- NB25:105 Det farlige »Tillige«. Jeg tæn...
- NB25:106 Pascal. HvoHvor er i nyere Tid...
- NB25:107 Det christeligt at vove. Al Kl...
- NB25:108 At vi opdrages fra Barn i Χstd...
- NB25:109 Om »Hende.« Mai 1852. I Løbet ...
- NB25:110 Det Extensive det Intensive i ...
- NB25:111 Det Mynsterske. M. vilde vistn...
- NB25:112 Min Situation. Da jeg kastede ...
- NB25:113 15. Journalen NB25, s. [268], ...
- NB25:114 Mit Livs Fart. I frygtelige in...
Alle forekomster
X4A462 ►👤Amor og ⓘ 👤Psyche👤Psyche] SKS, Pschyche.
Jeg ►læser just idag igjen Fortællingen hos 👤►Apuleius. ►Den 4de Prøve paa hvilken 👤Venus sætter 👤P. er at hente den Æske hos ⓘ Proserpina –Proserpina –] , først skrevet Proserpina. og Farerne underveis bestaae for en stor Deel i at der møder saadanne Syn og Gjenstande, der ville røre hende til Medlidenhed og derved sinke og holde hende tilbage.
Dette er Noget jeg ogsaa har bemærket i andre Sagn, at i Forholdet til det Overordentlige, det, hvad man ►[paa] Græsk maatte kalde, det guddommeligt Vovede, dannes det Tilbageholdende, eller Det som frister i Retning af at holde En tilbage, i Retning af Medlidenhed.
Og ganske rigtigt. Thi Farer og Alt hvad dertil hører skrækker det almdl. Msklige tilbage. Saa er de Modige der. Dem skrækker Farer 49 og Deslige ikke. Saa dannes Anfægtelsen i Retning af Medlidenhed. Og see just den Modige pleier netop at være tilbøiligst til at vise Medlidenhed mod Andre. Det Almdl. Msklige lod sig maaskee ikke saa let holde tilbage af Medlidenhed, naar de blot selv havde Mod til at gaae mod Farerne; men just den Modige er svagest i Retning af at vise Medlidenhed.
462Tag et Exempel. At sætte en Idee ind. Ja det Almindelig-Msklige afholdes fra at vove paa Sligt ved Frygt for Farerne, gyser tilbage og vil hellere nøies med at være Exemplarer. Men saa den Modige. Ganske rigtigt, han gyser ikke for Farerne. Men see – i Retning af Medlidenhed, at Sligt ikke kan gaae af uden at der bliver ►en Slump Msker ulykkelige: see det er Anfægtelsen.