Kierkegaard, Søren Journalen NB 25

👤Amor og 👤Psyche.


Jeg læser just idag igjen Fortællingen hos 👤Apuleius. Den 4de Prøve paa hvilken 👤Venus sætter 👤P. er at hente den Æske hos Proserpina – og Farerne underveis bestaae for en stor Deel i at der møder saadanne Syn og Gjenstande, der ville røre hende til Medlidenhed og derved sinke og holde hende tilbage.

Dette er Noget jeg ogsaa har bemærket i andre Sagn, at i Forholdet til det Overordentlige, det, hvad man [paa] Græsk maatte kalde, det guddommeligt Vovede, dannes det Tilbageholdende, eller Det som frister i Retning af at holde En tilbage, i Retning af Medlidenhed.

Og ganske rigtigt. Thi Farer og Alt hvad dertil hører skrækker det almdl. Msklige tilbage. Saa er de Modige der. Dem skrækker Farer og Deslige ikke. Saa dannes Anfægtelsen i Retning af Medlidenhed. Og see just den Modige pleier netop at være tilbøiligst til at vise Medlidenhed mod Andre. Det Almdl. Msklige lod sig maaskee ikke saa let holde tilbage af Medlidenhed, naar de blot selv havde Mod til at gaae mod Farerne; men just den Modige er svagest i Retning af at vise Medlidenhed.

Tag et Exempel. At sætte en Idee ind. Ja det Almindelig-Msklige afholdes fra at vove paa Sligt ved Frygt for Farerne, gyser tilbage og vil hellere nøies med at være Exemplarer. Men saa den Modige. Ganske rigtigt, han gyser ikke for Farerne. Men see – i Retning af Medlidenhed, at Sligt ikke kan gaae af uden at der bliver en Slump Msker ulykkelige: see det er Anfægtelsen.


#