◄ Hedningen (den Opreiste) saae dog Himlen : hentydning til en i antikken gængs etymologisk forklaring af det gr. ord for menneske (anthropos), som »den, der skuer opad«, der i så fald skulle komme af ἄνω ἀϑϱεῖν (án|$$|Amo athreîn, at skue opad) el. af ἀναϑϱεῖν ἁ ὄπωπε (anathreîn ha óp|$$|Amope, nærmere betragte hvad han ser). Forklaringen tillægges 👤Platon. Jf. 👤P. Arnesen Græsk-Dansk Ordbog, 📌Kbh. 1830, ktl. 993, s. 101. SK sigter til 👤Cicero De natura deorum ( 448,25), 2. bog, kap. 56, 140, hvor det om de gaver, guderne har tildelt menneskene, siges, at de har »hævet dem op fra jorden, således at de går omkring, høje og oprejste, for at de skulle kunne skue op mod himlen og således erkende guderne. Menneskene er nemlig rundne af jorden ikke som dens beboere og indbyggere, men som en art tilskuere til de overjordiske og himmelske ting« (Ciceros filosofiske skrifter, udg. af 👤Franz Blatt, 👤Thure Hastrup og 👤Per Krarup, bd. 1-5, Kbh. 1969-75; bd. 3, 1970, overs. af F. Blatt, s. 209). Jf. SKS 8, 288,14-24.
I trykt udgave: Bind 24 side 446m linje 10