Uddrag fra Journalen NB25

hans Spjellerups-Prædikener ... hvor han taler om Guds Rige : sigter til 👤J.P. Mynsters prædiken »Om 👤Johannes den Døber. Første Prædiken. Paa tredie Søndag i Advent« over Matt 11,2-10 i Prædikener af J.P. Mynster bd. 1-2, 📌Kbh. 1810-15 [ktl. 228 = bd. 1, 3. opl. 1826; bd. 2, 2. opl. 1832] (også kendt som Spjellerup-prædikenerne, fordi Mynster havde skrevet dem i sin tid som sognepræst i 📌Spjellerup); bd. 1, 3. opl., s. 1-27. Heri hedder det: »Johannes var i Fængslet, fordi han havde givet Sandheden Vidnesbyrd, men endnu i Fængselet glemte han ikke det Haab, hvori han havde levet. Thi hans stadige Forkyndelse havde været: Guds Rige er kommet nær, men jeg er ikke den, som skal bringe det; der er Den som kommer efter mig, hvilken er større end jeg«, s. 7. SK synes at hentyde til prædikenens sidste del, hvor det hedder om Johannes' martyrdød: »Og hvor skulde da vort Blod hellere flyde, end paa Herrens Veie? hvorledes hellere, end naar vi give det hen for Retfærdigheds Skyld? Lader os før [snarere] ansee det som et Tegn paa Guds Velbehag, at han, inden endnu Alderen havde svækket den Mandiges Kraft, undte ham at døe, som han havde levet, og ubesmittet at falde, som de mange Sandhedens Vidner faldt, for at opstaae igien til deres Løn. Thi næret ved deres Blod voxer Livets Træ paa Jorden, og udbreder sin qvægsomme Skygge, men dets Krone naaer ind i Himmelen, og grønnes og blomstrer med uforgængelig Skiønhed«, s. 27.

I trykt udgave: Bind 24 side 471 linje 28