◄ Luther siger udtrykkelig etsteds ... Skrifter : sigter til den ty. teolog, augustinermunk, professor i 📌Wittenberg og kirkereformator 👤Martin Luthers (1483-1546) epistelprædiken til 10. søndag efter trinitatis over ►1 Kor 12,1-11 i En christelig Postille, sammendragen af Dr. Morten Luthers Kirke- og Huuspostiller, overs. af 👤J. Thisted, bd. 1-2, 📌Kbh. 1828, ktl. 283 (forkortet En christelig Postille). Her hedder det bd. 2, s. 395f.: »Han [👤Paulus] begynder at prædike om aandelige Gaver, og formaner dem [lærere og ledere i kirken], hvorledes de skulle forholde sig dermed; thi jo større og skjønnere slige Gaver ere, desto tilbøjeligere er Kjød og Blod til Sekte-Væsen og eget Opspind. Naar En forstaaer Skriften vel, og kan udlægge den, eller gjøre Undere etc. saa fatter han strax høje Tanker om sig selv, forlanger, at Alle skulle fire [give efter] for ham, vil bringe hele Hoben paa sin Side og ikke taale, at Nogen staaer paa samme Trin, som han. Derved stifter han Skilsmisse og Ulighed i Læren (...) Saa er det gaaet i disse Tider, og saa gaaer det endnu med vort Evangelium. Aldrig saasnart var det ved Guds Naade bragt for Lyset igjen, undervisende Sjelene, sammenknyttende dem Alle med Enigheds Baand, før 👤Djævelen fik alle Hænder fulde, opvakte sit Sekte-Pak og fremkaldte egensindige Hoveder, som ogsaa vilde have den Roes, at de vare ypperlige, store Aander, at de kunde prædike, skrive og udlægge Skriften bedre, end Andre. (...) men just dermed, at de foregive, at lære noget Højere og Bedre, just dermed forhindre og forvanske de den rene Lære, saa de aldrig kunne siges at fortsætte Bygningen, men snarere at ophæve og forstyrre Grunden og at føre Folk tilbage i deres forrige Vildfarelse og Blindhed.«
I trykt udgave: Bind 24 side 442 linje 18