Kierkegaard, Søren Journalen NB24 : 1851

X4A331371Præste-Feilgreb.

►I den ellers ypperlige Prædiken af 👤Mynster: om Reenhed i Sind og Vandel (►1 Ths.) følger han Apostelen taler først mod Vellyst og saa mod Uredelighed.

Idet nu Overgangen skal 107 dannes fra den ene Afdeling til den anden, saa kommer en Passus, hvor 👤Mynster sindrigt efterviser, at ⓘ derder] , < det er »nøie Sammenhæng mellem den første Apostelens Formaning og den anden.«

See her er Apostelen ►altereret. Apostelen er idel Handling. Saa ⓘ tagertager] , først skrevet h [han] en Lap Papir og skriver ►en Slump Formaninger til en Menighed i største Hast, ►det ene Vigtige er at der gjøres derefter. Men 👤Mynster gjør Apostelen til en Forfatter, en dybsindig Forfatter, der er nøie Sammenhæng – ►jo jeg takker. Hvad mon ►👤Paulus vilde sige her til, jeg tænker han vilde sige: »ach, ⓘ lad miglad mig] , ændret fra læg min Maas være i Fred for ⓘ EdersEders] , først skrevet med Dybsind og Dybsind, faae blot Mskene til at efterkomme Formaningerne, ⓘ saasaa] , foran er slettet og kan det sandeligen være ligegyldigt, om der i mit Brev er Sammenhæng mellem de enkelte ⓘ Formaninger eller ikke.«Formaninger eller ikke.«] , < Formaninger.«