Kierkegaard, Søren Journalen NB24 : 1851

NB24:82

#

Præste-Feilgreb.


I den ellers ypperlige Prædiken af 👤Mynster: om Reenhed i Sind og Vandel (1 Ths.) følger han Apostelen taler først mod Vellyst og saa mod Uredelighed.

Idet nu Overgangen skal dannes fra den ene Afdeling til den anden, saa kommer en Passus, hvor 👤Mynster sindrigt efterviser, at der er »nøie Sammenhæng mellem den første Apostelens Formaning og den anden.«

See her er Apostelen altereret. Apostelen er idel Handling. Saa tager [han] en Lap Papir og skriver en Slump Formaninger til en Menighed i største Hast, det ene Vigtige er at der gjøres derefter. Men 👤Mynster gjør Apostelen til en Forfatter, en dybsindig Forfatter, der er nøie Sammenhæng – jo jeg takker. Hvad mon 👤Paulus vilde sige her til, jeg tænker han vilde sige: »ach, lad mig være i Fred for Eders Dybsind og Dybsind, faae blot Mskene til at efterkomme Formaningerne, saa kan det sandeligen være ligegyldigt, om der i mit Brev er Sammenhæng mellem de enkelte Formaninger eller ikke.«


#