Kierkegaard, Søren Journalen NB24 : 1851

NB24:5

#

.... Du Lidende, Du sukker maaskee: nu har jeg saa længe lidt, nu maatte der dog komme lidt Opmuntring, hvis jeg skal kunne holde ud – og der kommer nye Lidelser: o, saa hold ud, troe blot, ogsaa Lidelser, nye Lidelser, og just i det pinligste Øieblik kan hjælpe fremad, som Kudsken bruger Svøben i det Øieblik, hvor det kniber meest for Hesten, saa den efter sit Begreb maatte mene, at det Eneste, der kunde hjælpe var at den fik Lov at puste.