Kierkegaard, Søren Journalen NB24 : 1851

X4A398416De som kun halvt bleve Sandheds-Vidner.

Ofte har jeg tænkt over, at hvis ellers Nogen fortjente en Lovtale, 229 da just saadanne Mænd, som paa en Maade bleve Martyrer, forsaavidt de kom til at gaae Glip af Livets Glæde, og dog ikke høstede Martyr ►Ærens uvisnelige Krands, fordi de i det afgjørende Øieblik bleve lidt bange, maaskee tilbagekaldte eller sloge lidt af, som fE ►en af Reformationens Forløber[e] 👤Wessel. Det er mig saa modbydeligt at læse en Professor eller Deslige, der saa i nedsættende Udtryk taler om et saadant Msk., eller ►hvad jeg har læst i en Fremstilling af 👤Calvins Levnet, hvor Forfatteren aldeles som en Cerimonimester recenserer den stakkels 👤Servet, og ikke betænker, at dog tilsidst 👤Servet gik freidigt Døden imøde og blev sin Sætning tro endnu i det sidste Øieblik. O, dette væmmelige Slæng af Docenter, der aldrig have vovet ►end en Døit og saa recensere slige Mænd.

Jeg ynder det ikke, at et Msk. 230 vover længere ud end han kan gjennemføre, men i Guds Navn, saa er han ogsaa haardt nok straffet ved at maatte leve med dette Knæk. Men i ethvert Tilfælde et saadant Msk, en saadan ulykkelig ⓘ ►halvbefarenhalvbefaren] , først skrevet halvf han er dog naturligviis uendelig meget mere værd end Millioner Docenter og hele Silde-Stimer af Msker, der gjøre Andres Lidelser til Næringsvei og Lidenskab, blive Professorer deri, og saa ovenikjøbet recensere dem, som vare de selv ganske anderledes Karle, hvilket ⓘ dede] , først skrevet det rigtignok ogsaa i een Forstand ere, nemlig Pjalte.