Indhold
- NB24:1 NB24. etiket på bindets forsid...
- NB24:2 Mit Bestik på forpermens inder...
- NB24:3 Angaaende Texter til Fredags-P...
- NB24:4 »Bekymrer Eder ikke for den Da...
- NB24:5 .... Du Lidende, Du sukker maa...
- NB24:6 Nødvendighed forvandlet til Fr...
- NB24:7 »Kirken«. I den Definition paa...
- NB24:8 Sandheds-Erkjendelse Al denne ...
- NB24:9 »Jeg offres allerede«, siger P...
- NB24:10 Politik. Statskløgten i de mod...
- NB24:11 Platos Stat 6te Bog. Her gjør ...
- NB24:12 Christendommen behøves først o...
- NB24:13 En Midler behøver jeg blandt A...
- NB24:14 Den saligste Trøst, det evig v...
- NB24:15 Sygdom – Reflexions SygdomD I ...
- NB24:16 Anstrengelse. Det er den frygt...
- NB24:17 Uafhængighed. Hvoraf kommer de...
- NB24:18 Det Humane – det Christelige »...
- NB24:19 Johan af Salisbury sagde til P...
- NB24:20 Det Guddommelige – det Mennesk...
- NB24:21 I skulle hades af Alle for mit...
- NB24:22 En evigevig Fortabelse. At sig...
- NB24:23 De endelige Formaal. Ja naar D...
- NB24:24 Savonarola siger i en Faste-Pr...
- NB24:25 Goldschmidt. Det der gjør, at ...
- NB24:26 Det Frivillige – at afdøe. Man...
- NB24:27 Chrysostomus siger: Apostlenes...
- NB24:28 Min Stilling. Eet af to pleier...
- NB24:29 Savonarola siger etsteds: han ...
- NB24:30 Samtale med Biskop Mynster d. ...
- NB24:31 Det Christelige. Alle Forbille...
- NB24:32 1. Savonarola. »Troens Kraft e...
- NB24:33 2. Savonarola siger etsteds, a...
- NB24:34 3 Savonarola Bernhard siger: U...
- NB24:35 Savonarola. Apologetik. See, d...
- NB24:36 Apologie – Apologetik. Alt fje...
- NB24:37 Savonarola. »Bønnens Fader er ...
- NB24:38 Det at være Christen. Idealite...
- NB24:39 Jacobs Brev: Ordet er et Speil...
- NB24:40 Mynster – og jeg. Tænk en Knud...
- NB24:41 Den Historie af Abraham af StS...
- NB24:42 Det Nye, Svinget. Der er rundt...
- NB24:43 Psychologisk. Den Lyst, som is...
- NB24:44 Det Corporlige – Det Aandelige...
- NB24:45 At hengive sig ganske til Χstu...
- NB24:46 Stemning. Hvilken uhyre Tyngde...
- NB24:47 Mynster og jeg. Det er slet ik...
- NB24:48 Christelig Fromhed – Jødisk Fr...
- NB24:49 Den Klogskab ataf bryde af. De...
- NB24:50 Det hele Vinetske om at der sk...
- NB24:51 Mit Bestik. Neppe Nogen her er...
- NB24:52 Guds Trofasthed. Dette var egl...
- NB24:53 Tertullian »Anger kjender Hedn...
- NB24:54 11. Journalen NB24, s. [68], m...
- NB24:55 At det bliver vanskeligere, jo...
- NB24:56 Nye Themaer til Prædikener ove...
- NB24:57 De stille Timer i Kirken, det ...
- NB24:58 Cyprian i hans Skrift: de oper...
- NB24:59 ..... SaaledesKhetofulgt af li...
- NB24:60 Gud forskrækker – men af Kjerl...
- NB24:61 Salig Den, som ikke seer – og ...
- NB24:62 Guds Uforanderlighed. Det er u...
- NB24:63 En Kirkefader advarer mod Over...
- NB24:64 At Guds Ord er skrevet i et da...
- NB24:65 Socrates vilde ikke benytte de...
- NB24:66 Modsætning. Guds-Ord blev talt...
- NB24:67 Dobbelt-Faren. Her seer man de...
- NB24:68 Om mig selv. Jeg forholder mig...
- NB24:69 ... At man ikke har kunnet hør...
- NB24:70 Socrates. Hvor normalt. Først ...
- NB24:71 Productivitet. En Ethiker som ...
- NB24:72 Stemning. Og naar saa et MskMe...
- NB24:73 Notits angaaende mit Eget. Der...
- NB24:74 Om mig selv. Søndagen d. 18 Ma...
- NB24:75 Luther – Catharina v. Bora. Eg...
- NB24:76 Luther. i Henry Calvins Leben ...
- NB24:77 MskligMenneskelig Forkeerthed....
- NB24:78 Den skjulte Inderlighed. Denne...
- NB24:79 Christendommen i sit Første – ...
- NB24:80 Den Hellig-Aand. .... Og med d...
- NB24:81 1ste Pintsedag. Paulli prædike...
- NB24:82 Præste-Feilgreb. I den ellers ...
- NB24:83 Erasmus Rotterd. siger etsteds...
- NB24:84 Socratess Maade at leve paa. D...
- NB24:85 Uvidenhed – Tro. Socrates meen...
- NB24:86 Lessing (wolfembuttelskewolfem...
- NB24:87 dobbeltkorset er først skrevet...
- NB24:88 Det nye Ordsprog. »Jeg troer d...
- NB24:89 Frygt og Bæven. Abraham. .... ...
- NB24:90 Om mig selv. Sagen er ganske s...
- NB24:91 Apostelen, Disciplen – Christe...
- NB24:92 Sandheds-Vidnet ihjelslaaes. A...
- NB24:93 Sandheden er en Magt, dog sees...
- NB24:94 Den ulykkeligt Vanheldede. Naa...
- NB24:95 Hvorfor Idealerne saa sjeldent...
- NB24:96 Vor Tid og Reformationens Tid ...
- NB24:97 Christendommen er netop ikke d...
- NB24:98 Sviig. En forsikkrer at det er...
- NB24:99 Det at regjere. Det er egl.ege...
- NB24:100 Historisk Vüe. »Efterfølgelsen...
- NB24:101 Det Ubetingede – »Grunde« Det ...
- NB24:102 Om mig selv. Nu trykkes der. O...
- NB24:103 Χstdommen Christendommen Min d...
- NB24:104 Mynster har aldrig havt Forest...
- NB24:105 »Efterfølgelsen.« I Catholicis...
- NB24:106 Den milde Forkyndelse af Χstd....
- NB24:107 Troen – »Grundene.« Som Sætnin...
- NB24:108 Frygt og Bæven. ... Abraham of...
- NB24:109 Det Bestaaende – og jeg. Det e...
- NB24:110 ΧstdomsChristendoms-Forkyndels...
- NB24:111 Mynsters Skyld. Loven er gansk...
- NB24:112 Det Ethiskes Rangforordning. D...
- NB24:113 Det Bestaaende – og jeg. At fo...
- NB24:114 Det Bestaaende – og jeg. Naar ...
- NB24:115 Christus er ikke kommet for at...
- NB24:116 Det Mynsterske – Mit. Hovedsag...
- NB24:117 Præst – Menighederne. Hvis det...
- NB24:118 »Efterfølgelsen.« De to Hovedv...
- NB24:119 Den Enkelte – Samvittighed. Ma...
- NB24:120 Aflad – Det Populaire. Aldrig ...
- NB24:121 Samtale med Mynster. 9 Aug 185...
- NB24:122 Ruysbroek skildrer Munkenes Fo...
- NB24:123 I vor Tid ere Præsterne i den ...
- NB24:124 Om mig selv.selv! O, fattige F...
- NB24:125 Mit Forhold til Mynster nu – I...
- NB24:126 Menneskelige Retfærdighed! Dom...
- NB24:127 Objektivitet – Hyklerie. Man g...
- NB24:128 Anmeldelsen af mine to sidste ...
- NB24:129 De Offrede. ... Og naar saa et...
- NB24:130 Mynster – og jeg. Egentligen h...
- NB24:131 »Om min Forfatter-Virksomhed« ...
- NB24:132 Christelig Affectation. Det ha...
- NB24:133 Det Christelige er bestandigt ...
- NB24:134 Alt beroer paa Forestillingen....
- NB24:135 Apostelen. En uhyre Gavtyv, so...
- NB24:136 Socrates – »Apostelen« Det er ...
- NB24:137 MundusS vult decipi – Sandsebe...
- NB24:138 Det negative Kjende paa sand S...
- NB24:139 ΧstdomChristendom i den guddom...
- NB24:140 »Grundene« Man maa give Grunde...
- NB24:141 Luthers Sving fra Klosteret. B...
- NB24:142 Om mig selv. Ved saaledes at a...
- NB24:143 Hiobs Bog. Betydningen af denn...
- NB24:144 En sand Christen kan egl.egent...
- NB24:145 De som kun halvt bleve Sandhed...
- NB24:146 Christendoms Proportioner i He...
- NB24:147 Bernhard siger: »major erit co...
- NB24:148 Wessenberg (l.c. c.loco citato...
- NB24:149 Tertullian de præscript.praesc...
- NB24:150 Qualitets-Dialektik. Jo vigtig...
- NB24:151 Alt beroer paa »hvorledes«. Je...
- NB24:152 Den Enkelte – Publikum. Den Sæ...
- NB24:153 Verdens Forandring: ΧstdomsChr...
- NB24:154 »Veien er trang« er dette en h...
- NB24:155 4651. I Flyveposten for 16 ell...
- NB24:156 Den lærde Læsen. Hvorledes man...
- NB24:157 Ingen kan tjene to Herrer Indl...
- NB24:158 Anfægtelse. De fleste Menneske...
- NB24:159 Hvad der fordres for til sand ...
- NB24:160 Steril Orthodoxie. MelanchtonD...
- NB24:161 HistoriskeChristenhedensVerden...
- NB24:162 Hvorfor »Tragedien« ikke mere ...
- NB24:163 Forstandigheden – Verdens fora...
- NB24:164 Christendommen. Ja vist er Χst...
- NB24:165 »Apostelen.« Betingelsen, sine...
- NB24:166 Frygteligste Feilsyn,Feilsyn. ...
- NB24:167 »Discipelen er ikke over sin M...
- NB24:168 Extensitet – Intensitet. Den i...
- NB24:169 Belysning af hele ΧstdommenChr...
- NB24:170 12. Journalen NB24:170, s. [1r...
Alle forekomster
X4A365170Det Bestaaende – og jeg.
Naar Søen gaaer saa stærkt som nu, er det en Umulighed for det Bestaaende, især saa verdsliggjort som vort, at ►gaae udenvidere igjennem.
Jeg har ►ofte nok sagt 👤Mynster omtrent Følgende, hvad han tildeels ogsaa selv meget godt kan see. Faren er det Numeriske, at Alt opløser sig i Partier og Secter. Fremdeles Faren er Coalitionen mellem politisk og religieus Bevægelse. Faren er saa stor, at man risikerer der tilsidst bliver ►balloteret paa Χstd.
Saa var ⓘ mitmit] , først skrevet v Forslag: lad os for Alt bringe Χstdommen udenfor Skudvidde, at det da ikke kommer til at gaae ud over den, men over os. Altsaa ►rask til: lad os ydmyge os, og tilstaae, at et 171 saadant Bestaaende ikke i strengere Forstand er Χstd – saa faae vi Idealet anbragt og kan ⓘ hamlehamle] , først skrevet s op med Bevægelsen, og vi har Χstd. sikkret. Altsaa strengere Priser. En lurvet Souverain kan tjenes saaledes, at man i Farens Øieblik slaaer af: den absolute Souverain, Χstd., kan kun betjenes saaledes, at man i Farens Øieblik lægger paa.
Men hele 👤Mynsters Viisdom er at opretholde et Skin, og derfor mener han da, at Sligt især i dette Øieblik var det allergaleste, at det nu meget mere end nogensinde gjælder om at opretholde Skin. 👤Mynster har ikke 393 mere Tro paa Sandheds Magt end mine Støvler, han troer, selvbehageligt, paa sin Klogskab – og saa paa Skinnet.
172►Jeg har ogsaa sagt ham atter og atter, og det var mit første Ord til 👤Paulli (da han i sin Tid fortalte mig om hvad 👤Mynster havde sagt om »Indøvelse i Χstd.«) og ►jeg har sagt til 👤Martensen end sige da til 👤Nielsen: om 2 Aar vil det Bestaaende takke mig for den Bog. Og det vil ogsaa skee – det vil sige, ikke at man vil takke mig, nei det glemmer man nok, men den Bog vil dog være Det, som vendte det Bestaaende rigtigt. Derimod vil det naturligviis være glemt, at det var mig, som maatte gjøre det for egen Regning, at jeg maatte finde mig [i], at disse Embedsmænd, der ►stadse i høie Stillinger og dyrt lade sig betale for at forqvakle Χstd, at de bleve 173 vrede, og sagde, at det var mig, der gjorde Ulykke, og i de stærkeste Udtryk vrælede mod mig. See, det er altid mit Lod, og 👤Mynster har altid været redelig i at see paa sin egen Fordeel. I den Henseende har jeg aldrig villet gjøre Anskrig, fordi jeg troede det hørte med til Selvfornegtelse ⓘ ikkeikke] tilføjet at ►paatale sin Ret, og fordi jeg har saa megen Pietæt for 👤Mynster.