Kierkegaard, Søren Journalen NB24 : 1851

X4A365170Det Bestaaende – og jeg.

Naar Søen gaaer saa stærkt som nu, er det en Umulighed for det Bestaaende, især saa verdsliggjort som vort, at ►gaae udenvidere igjennem.

Jeg har ►ofte nok sagt 👤Mynster omtrent Følgende, hvad han tildeels ogsaa selv meget godt kan see. Faren er det Numeriske, at Alt opløser sig i Partier og Secter. Fremdeles Faren er Coalitionen mellem politisk og religieus Bevægelse. Faren er saa stor, at man risikerer der tilsidst bliver ►balloteret paa Χstd.

Saa var ⓘ mitmit] , først skrevet v Forslag: lad os for Alt bringe Χstdommen udenfor Skudvidde, at det da ikke kommer til at gaae ud over den, men over os. Altsaa ►rask til: lad os ydmyge os, og tilstaae, at et 171 saadant Bestaaende ikke i strengere Forstand er Χstd – saa faae vi Idealet anbragt og kan ⓘ hamlehamle] , først skrevet s op med Bevægelsen, og vi har Χstd. sikkret. Altsaa strengere Priser. En lurvet Souverain kan tjenes saaledes, at man i Farens Øieblik slaaer af: den absolute Souverain, Χstd., kan kun betjenes saaledes, at man i Farens Øieblik lægger paa.

Men hele 👤Mynsters Viisdom er at opretholde et Skin, og derfor mener han da, at Sligt især i dette Øieblik var det allergaleste, at det nu meget mere end nogensinde gjælder om at opretholde Skin. 👤Mynster har ikke 393 mere Tro paa Sandheds Magt end mine Støvler, han troer, selvbehageligt, paa sin Klogskab – og saa paa Skinnet.

172►Jeg har ogsaa sagt ham atter og atter, og det var mit første Ord til 👤Paulli (da han i sin Tid fortalte mig om hvad 👤Mynster havde sagt om »Indøvelse i Χstd.«) og ►jeg har sagt til 👤Martensen end sige da til 👤Nielsen: om 2 Aar vil det Bestaaende takke mig for den Bog. Og det vil ogsaa skee – det vil sige, ikke at man vil takke mig, nei det glemmer man nok, men den Bog vil dog være Det, som vendte det Bestaaende rigtigt. Derimod vil det naturligviis være glemt, at det var mig, som maatte gjøre det for egen Regning, at jeg maatte finde mig [i], at disse Embedsmænd, der ►stadse i høie Stillinger og dyrt lade sig betale for at forqvakle Χstd, at de bleve 173 vrede, og sagde, at det var mig, der gjorde Ulykke, og i de stærkeste Udtryk vrælede mod mig. See, det er altid mit Lod, og 👤Mynster har altid været redelig i at see paa sin egen Fordeel. I den Henseende har jeg aldrig villet gjøre Anskrig, fordi jeg troede det hørte med til Selvfornegtelse ⓘ ikkeikke] tilføjet at ►paatale sin Ret, og fordi jeg har saa megen Pietæt for 👤Mynster.