Kierkegaard, Søren Journalen NB24

X4A385Det Christelige er bestandigt dette ►ⓘ quidquid] , først skrevet at nimis.

►Apostlene hudstryges, kastes i Fængsel – saa skeer der et stort Jordskjælv for at frelse dem. Det 210 blot Msklige maatte sige: det er baade for lidt og for meget; jeg forlanger sandeligen ikke at ⓘ derder] , først skrevet b skal skee Mirakler for min Skyld, men saa vilde jeg ogsaa nok være fri for Hudstrygningen, kunde man ikke ►mediere saa det at forkynde Χstd. blev et skikkelig godt Embede for en Mand med Familie i Tryghed.

O, hvorledes maa dog ikke den Overordentlige lide! Altid stiler det ligesom efter Galskab. Man er Apostel og har knap det daglige Brød – i næste Øieblik gjør man Mirakler men ingen Mediation. Og Mediationen, Mediationen, det er det blot Mskliges Element, udenfor den bliver Msket aldrig lykkeligt.

Og saa har man villet mediere Χstd! Sandeligen det er at afskaffe. Dog atter er det ikke dette, 211 at man medierer, jeg kæmper mod, nei men den Uforskammenhed, at man vil gjøre Mediationen til det Høiere. Lad os ydmyge tilstaae, at Mediationen er en Naade, vi maae bede om.

Men Mediationen er en Pøbel-Opstand mod Χstd.s Souverainitet. Man ►trodser paa, at Mediationen er det Eneste, der ►convenerer os Msker, man trodser paa altsaa for Mediationen at have ubetinget »Mængde« paa sin Side: og saa dethroniserer man Χstdommen.