Kierkegaard, Søren Journalen NB24

👤Socratess Maade at leve paa.


Der fortælles om ham, at han aldrig kom uden for Athen (nemlig fra den Tid da han begyndte at philosophere ethisk), og selv siger han etsteds i Indgangen til en af 👤Platos Dialoger: af Træerne lærer man ikke Noget, men af Mskene i Byen. Jeg vil nu ikke spørge: men lærte han da noget af Mskene? men det jeg tænker paa er noget Andet.

Altsaa han færdedes bestandigt i Vrimlen af Msk. Dette kan nu udtrykke hans Magt, at han midt i Vrimlen kunde holde sin Tanke fast.

Men det kan ogsaa være et Udtryk for hans Svaghed, hans Grændse: at han i een Forstand trængte til Mskene.

Sagen er nemlig den. 👤Socrates er en Skeptiker, men en Skeptiker ethisk i Charakteer. Men Skeptiker er han dog. Hans Liv et hypothetisk Forsøg, og det Heroiske er, at holde ud indtil det Sidste, at blive Martyr derfor; men atter i Charakteer, uden Pathos o: D:, saa man faaer det Indtryk: det kunde dog være curieust nok at blive dømt fra Livet.

Han er Skeptiker. Hans Reflexion har ganske rigtigt naaet det Punkt at det standser.

Hvis nu 👤Socrates skulde have levet som en Asket i landlig Eensomhed, er det et Spørgsmaal, om han havde holdt det ud.

Just fordi han er standset paa det uendelig Negative – maa han være i Vrimlen, behøver han Msker, nye og nye Msker, som Fiskeren Fisk, for at gjøre Operationen med dem.

Dette udfylder hans Liv, ganske rigtigt, men man kunde ogsaa spørge, om han ikke selv har behøvet det for at udfylde sit Liv.