Kierkegaard, Søren Uddrag fra Journalen NB24

Jeg vil altsaa tale med min Gud ..... Tilgiv mig, om jeg taler for fortroligt og nærgaaende. Du, o Herre, Du som har skabt alt Godt, har stjaalet mit Hjerte, og bedraget mig, som aldrig noget Msk. er blevet bedraget. Thi da jeg i lang Tid havde bedet til Dig, Du maatte vise mig den Naade, at jeg aldrig blev forpligtet til at have Opsyn med Andre, saa har Du gjort lige det Modsatte, og lidt efter lidt draget mig ind i den Stilling, hvor jeg nu staaer, uden at jeg er blevet det vaer. Kort, jeg længtes efter et stille Liv, og Du har lokket mig frem med Din Mading, som Fuglen fanges ved Liimstangen; havde jeg seet den, maaskee vilde jeg ikke staae, hvor jeg nu staaer. Det er gaaet mig som en Flue, der strækker sig efter Lyset, og flyver hen, hvor den seer et brændende Lys, uden at vide at det brænder, og svier Vingerne af. Du har viist mig Dit Lys, over hvilket jeg glædede mig; og da det var sagt mig, at det er godt at udbrede dette Lys til Sjelenes Frelse, er jeg kommet til Lyset og har sveet Vingerne. Ja jeg er kommet ud paa et dybt Hav, og længes tilbage efter Havnen, og seer mig overalt om, men seer ingen Mulighed. Jeg vil sige til Dig med 👤Jeremias: Herre Du har overtalet, og jeg har ladet mig overtale, Du var mig for stærk og har seiret, men jeg er derved blevet daglig til Spot, Enhver udleer mig Jeremias XX, 7..