Kierkegaard, Søren Journalen NB24

👤Lessing (wolfembüttelske Fragment) Opfattelse af Χstus.

Til Grund for denne Opfattelse ligger aabenbar en psychologisk Bemærkning.

Det som 👤Lessing ikke kan faae i sit Hoved er at et Msk. skulde begynde med at være religieus, helst, først, oprindelig være religieus – men at det er et Senere. At det da gaaer saaledes til: et Msk. higer efter det Jordiske, vil være Konge – det mislykkes, saa omforklarer han hele sit Liv, og lader som var det hans oprindelige Tanke at ville lide, saa har han dog den Profit.

Naar vi lade Χstus udenfor, saa er der naturligviis en vis Sandhed i dette Lessingske.

For det Første er der den Sandhed, at i een Forstand kan det Religieuse end ikke være det Første i et Msk, thi det Religieuse er en Afdøen – altsaa maa der dog vel være noget at afdøe fra.

For det andet er det ogsaa ganske vist, at det ofte er gaaet saaledes i Livet, at en mislykket verdslig Stræben bagefter vil omredigere sig selv og være en oprindelig religieus Stræben.

Imidlertid gives der dog ogsaa blot msklige Existentser, hvis Første egl. er det Religieuse. Det er saadanne Lidende, som allerede fra det Tidligste ved en særlig Lidelse ere satte udenfor det Almene, hvem det at nyde Livet er negtet, og som derfor enten maatte blive reent Dæmoniske (i ond Forstand) eller blive væsentlige religieuse Existentser.


#