Kierkegaard, Søren Uddrag fra Journalen NB24

Det er nu kun det ►hjertelige Vrøvls Indvending mod 👤Socrates at det saaledes bestandigt at virke indirecte, ►majeutisk, i ironisk Isolation at det var Selvkjerlighed. Nei, ifølge 👤Socrates Idee var det just at elske. Er det Sandhed at hvert Msk. just maa hjælpe sig selv, er det Idealiteten at staae ene, saa gjælder det jo just om at forhindre den Hjulpne i ikke at blive hængende ved Hjælperen – thi saa er han ikke hjulpen. Dette var 👤Socrates Idee, og desuden er 👤Socrates Dommeren. Men han elskede Msk. efter en Maalestok som alle disse hjertelige ►Saglehoveder ingen Anelse havde om, han elskede dem i Idee, efter først selv ved Idee at være optugtet til at kunne staae ubetinget ene, undvære ubetinget ethvert andet Msk, hvad de Hjertelige neppe have Anelse om.