Kierkegaard, Søren Journalen NB24

X4A349 Historisk ►Vüe.

»Efterfølgelsen«

Det er »Efterfølgelsen« (at lide for Læren og hvad dertil hører) der skal bringes frem igjen, saaledes forholder Opgaven sig dialektisk til, hvor ►👤Luther slap.

Og hvorfor skal »Efterfølgelsen« bringes frem? Mon for at lægge et Aag paa Samvittighederne, eller mon i Betydning af asketisk Selvplagelse, ►saa vi Intet havde lært af det Tilbagelagte?

Nei, Efterfølgelsen skal bringes op, for om muligt at holde lidt Justits i Χsthed, og for om muligt igjen at 140 bringe lidt Mening i Χstd, 382 for at ydmyge ved Hjælp af Idealerne og lære at ►henflye til Naaden, og for at stoppe Munden paa Tvivlen.

Man har reent forrykket Synspunktet for Χstd.

I det N. T. er Sagen saa ⓘ yderstyderst] , først skrevet s simpel.

►Christus siger: gjør efter hvad jeg siger – og Du skal erfare. Altsaa først en afgjørende Handling. Ved Hjælp af den vil saa Dit Liv komme i Collision med hele Tilværelsen, og Du vil faae Andet at tænke paa end at tvivle, og Du vil baade i den ene og i den anden Forstand behøve Χstd. baade som Forbilledet og som Naaden.

Nu vender man Sagen 141 anderledes. Χstd. er en objektiv Lære – førend jeg indlader mig paa den, maa den først retfærdiggjøre sig for mig. ►God Nat al Χstd. Nu har Tvivlen seiret.

Denne Tvivl kan saa aldrig standses ved Grunde, der blot nærer Tvivlen. Nei, men Tvivlen kan standses ved »Efterfølgelsen.« ►Det er: min Ven, omkring, Du skal ikke være objektiv, men subjektiv; vover Du at tvivle – udtrykker da Dit Liv ►end i fjerneste Maade Efterfølgelsen?

See, det var en anden Snak. ⓘ EfterfølgelsenEfterfølgelsen] , først skrevet I har man reent afskaffet, og i Maximum holder man paa ►det Lumperie: den borgerlige Retfærdighed. Derfor kan Mskene ikke blive saaledes ydmyge142de, at de ret føle Trang til »Naade«; thi Fordringen er jo ikke mere end »borgerlig Retfærdighed« og den indfrie de nogenlunde. Og dernæst, da Efterfølgelsen ikke bliver fordret – saa bliver der saa god Leilighed til at blive objektiv, og til at forandre baade Χstd. og Χstus til lige det Modsatte: Χstus ogsaa til en saadan Lærer, der skal bedømmes af Publikum, og som derfor maa see at retfærdiggjøre sig og sin Lære.

Anderledes med 👤Luthers Forhold i sin Tid. Da var just »Efterfølgelsen« i fuld Fart, og i en Misvisning. Nu derimod er Efterfølgelsen aldeles afskaffet. Den maa derfor drages frem igjen, dialektisk, vel belært af 143 alle de gamle Vildfarelser.