Kierkegaard, Søren Journalen NB24

X4A348Det at regjere.

Det er egl. det der er Talen om, og min Paastand i een Retning er just, at ⓘ derder] , < det ikke er blevet 136 regjeret.

Jeg troede dog, ►at 👤Mynster var en Regjeringsmand. Men de sidste 3 Aar have tilgavns lært mig, at han er en uhyre Cujon, der beiler til Publikum trods nogen Journalist.

381Og nu min Situation! At regjere er ikke godt i disse Tider. De hvis Pligt det var at regjere, de blive feige, og sidde og ►vinde Tækkelighed ved Hjælp af deres Msk-Frygt. Og saa kommer der ►en Privatiserende, som hvis han skulde angribe maatte angribe i Retning af, at de ikke regjere.

Taknemlige Situation. Naar man dog har Embedet og den Livs-Stilling, saa har 137 man dog immer Noget at staae imod med. Men en Privatiserende, at han vil udsætte sig for det Odieuse at repræsentere det, at der skal regjeres – og at saa de Regjerende vinde den Fordeel mod ham, at de aspirere yderligere til Publikums Gunst ved ligesom at sige: der kan I see, hvor elskværdige vi, de Regjerende, ere, vi regjere slet ikke.

Charakteerløshed er Tidens Elendighed fra Øverst til Nederst.

Og mine Opgaver ere altid saa ►curieuse, at Folk i Almdl. ikke om det gjaldt deres Liv kunne blive kloge paa, hvad det er jeg strider for.

Dette forstaaer 👤Mynster til en vis Grad. ►Hvad han saa ⓘ tidttidt] tilføjet 138 har sagt til mig: Det er for høit. Men sandeligen han er ikke for høi til paa ⓘ enen] , først skrevet den lurvet Maade at benytte sig deraf.

Hvor anderledes, hvis 👤Mynster var noget ophøiet; thi saa ⓘ vildevilde] , ændret fra vil han ikke forraade Det, som er høit; det bliver nemlig just derved »for høit« derved, at han er en saa aldeles verdsliggjort Existents. Hans hele Viisdom er ligesom Journalistens og Politikerens og ►👤Goldschmidts o: s: v:: ►man maa tude med de Hunde man er iblandt, Majoriteten er det Afgjørende – kun har 👤Mynster saa ►den Mærkelighed, at han gjennem en Msk-Alder rørt græder om Søndagen i ►en stille Time, naar 139 han fremstiller det Χstlige.