Indhold
- NB24:1 NB24. etiket på bindets forsid...
- NB24:2 Mit Bestik på forpermens inder...
- NB24:3 Angaaende Texter til Fredags-P...
- NB24:4 »Bekymrer Eder ikke for den Da...
- NB24:5 .... Du Lidende, Du sukker maa...
- NB24:6 Nødvendighed forvandlet til Fr...
- NB24:7 »Kirken«. I den Definition paa...
- NB24:8 Sandheds-Erkjendelse Al denne ...
- NB24:9 »Jeg offres allerede«, siger P...
- NB24:10 Politik. Statskløgten i de mod...
- NB24:11 Platos Stat 6te Bog. Her gjør ...
- NB24:12 Christendommen behøves først o...
- NB24:13 En Midler behøver jeg blandt A...
- NB24:14 Den saligste Trøst, det evig v...
- NB24:15 Sygdom – Reflexions SygdomD I ...
- NB24:16 Anstrengelse. Det er den frygt...
- NB24:17 Uafhængighed. Hvoraf kommer de...
- NB24:18 Det Humane – det Christelige »...
- NB24:19 Johan af Salisbury sagde til P...
- NB24:20 Det Guddommelige – det Mennesk...
- NB24:21 I skulle hades af Alle for mit...
- NB24:22 En evigevig Fortabelse. At sig...
- NB24:23 De endelige Formaal. Ja naar D...
- NB24:24 Savonarola siger i en Faste-Pr...
- NB24:25 Goldschmidt. Det der gjør, at ...
- NB24:26 Det Frivillige – at afdøe. Man...
- NB24:27 Chrysostomus siger: Apostlenes...
- NB24:28 Min Stilling. Eet af to pleier...
- NB24:29 Savonarola siger etsteds: han ...
- NB24:30 Samtale med Biskop Mynster d. ...
- NB24:31 Det Christelige. Alle Forbille...
- NB24:32 1. Savonarola. »Troens Kraft e...
- NB24:33 2. Savonarola siger etsteds, a...
- NB24:34 3 Savonarola Bernhard siger: U...
- NB24:35 Savonarola. Apologetik. See, d...
- NB24:36 Apologie – Apologetik. Alt fje...
- NB24:37 Savonarola. »Bønnens Fader er ...
- NB24:38 Det at være Christen. Idealite...
- NB24:39 Jacobs Brev: Ordet er et Speil...
- NB24:40 Mynster – og jeg. Tænk en Knud...
- NB24:41 Den Historie af Abraham af StS...
- NB24:42 Det Nye, Svinget. Der er rundt...
- NB24:43 Psychologisk. Den Lyst, som is...
- NB24:44 Det Corporlige – Det Aandelige...
- NB24:45 At hengive sig ganske til Χstu...
- NB24:46 Stemning. Hvilken uhyre Tyngde...
- NB24:47 Mynster og jeg. Det er slet ik...
- NB24:48 Christelig Fromhed – Jødisk Fr...
- NB24:49 Den Klogskab ataf bryde af. De...
- NB24:50 Det hele Vinetske om at der sk...
- NB24:51 Mit Bestik. Neppe Nogen her er...
- NB24:52 Guds Trofasthed. Dette var egl...
- NB24:53 Tertullian »Anger kjender Hedn...
- NB24:54 11. Journalen NB24, s. [68], m...
- NB24:55 At det bliver vanskeligere, jo...
- NB24:56 Nye Themaer til Prædikener ove...
- NB24:57 De stille Timer i Kirken, det ...
- NB24:58 Cyprian i hans Skrift: de oper...
- NB24:59 ..... SaaledesKhetofulgt af li...
- NB24:60 Gud forskrækker – men af Kjerl...
- NB24:61 Salig Den, som ikke seer – og ...
- NB24:62 Guds Uforanderlighed. Det er u...
- NB24:63 En Kirkefader advarer mod Over...
- NB24:64 At Guds Ord er skrevet i et da...
- NB24:65 Socrates vilde ikke benytte de...
- NB24:66 Modsætning. Guds-Ord blev talt...
- NB24:67 Dobbelt-Faren. Her seer man de...
- NB24:68 Om mig selv. Jeg forholder mig...
- NB24:69 ... At man ikke har kunnet hør...
- NB24:70 Socrates. Hvor normalt. Først ...
- NB24:71 Productivitet. En Ethiker som ...
- NB24:72 Stemning. Og naar saa et MskMe...
- NB24:73 Notits angaaende mit Eget. Der...
- NB24:74 Om mig selv. Søndagen d. 18 Ma...
- NB24:75 Luther – Catharina v. Bora. Eg...
- NB24:76 Luther. i Henry Calvins Leben ...
- NB24:77 MskligMenneskelig Forkeerthed....
- NB24:78 Den skjulte Inderlighed. Denne...
- NB24:79 Christendommen i sit Første – ...
- NB24:80 Den Hellig-Aand. .... Og med d...
- NB24:81 1ste Pintsedag. Paulli prædike...
- NB24:82 Præste-Feilgreb. I den ellers ...
- NB24:83 Erasmus Rotterd. siger etsteds...
- NB24:84 Socratess Maade at leve paa. D...
- NB24:85 Uvidenhed – Tro. Socrates meen...
- NB24:86 Lessing (wolfembuttelskewolfem...
- NB24:87 dobbeltkorset er først skrevet...
- NB24:88 Det nye Ordsprog. »Jeg troer d...
- NB24:89 Frygt og Bæven. Abraham. .... ...
- NB24:90 Om mig selv. Sagen er ganske s...
- NB24:91 Apostelen, Disciplen – Christe...
- NB24:92 Sandheds-Vidnet ihjelslaaes. A...
- NB24:93 Sandheden er en Magt, dog sees...
- NB24:94 Den ulykkeligt Vanheldede. Naa...
- NB24:95 Hvorfor Idealerne saa sjeldent...
- NB24:96 Vor Tid og Reformationens Tid ...
- NB24:97 Christendommen er netop ikke d...
- NB24:98 Sviig. En forsikkrer at det er...
- NB24:99 Det at regjere. Det er egl.ege...
- NB24:100 Historisk Vüe. »Efterfølgelsen...
- NB24:101 Det Ubetingede – »Grunde« Det ...
- NB24:102 Om mig selv. Nu trykkes der. O...
- NB24:103 Χstdommen Christendommen Min d...
- NB24:104 Mynster har aldrig havt Forest...
- NB24:105 »Efterfølgelsen.« I Catholicis...
- NB24:106 Den milde Forkyndelse af Χstd....
- NB24:107 Troen – »Grundene.« Som Sætnin...
- NB24:108 Frygt og Bæven. ... Abraham of...
- NB24:109 Det Bestaaende – og jeg. Det e...
- NB24:110 ΧstdomsChristendoms-Forkyndels...
- NB24:111 Mynsters Skyld. Loven er gansk...
- NB24:112 Det Ethiskes Rangforordning. D...
- NB24:113 Det Bestaaende – og jeg. At fo...
- NB24:114 Det Bestaaende – og jeg. Naar ...
- NB24:115 Christus er ikke kommet for at...
- NB24:116 Det Mynsterske – Mit. Hovedsag...
- NB24:117 Præst – Menighederne. Hvis det...
- NB24:118 »Efterfølgelsen.« De to Hovedv...
- NB24:119 Den Enkelte – Samvittighed. Ma...
- NB24:120 Aflad – Det Populaire. Aldrig ...
- NB24:121 Samtale med Mynster. 9 Aug 185...
- NB24:122 Ruysbroek skildrer Munkenes Fo...
- NB24:123 I vor Tid ere Præsterne i den ...
- NB24:124 Om mig selv.selv! O, fattige F...
- NB24:125 Mit Forhold til Mynster nu – I...
- NB24:126 Menneskelige Retfærdighed! Dom...
- NB24:127 Objektivitet – Hyklerie. Man g...
- NB24:128 Anmeldelsen af mine to sidste ...
- NB24:129 De Offrede. ... Og naar saa et...
- NB24:130 Mynster – og jeg. Egentligen h...
- NB24:131 »Om min Forfatter-Virksomhed« ...
- NB24:132 Christelig Affectation. Det ha...
- NB24:133 Det Christelige er bestandigt ...
- NB24:134 Alt beroer paa Forestillingen....
- NB24:135 Apostelen. En uhyre Gavtyv, so...
- NB24:136 Socrates – »Apostelen« Det er ...
- NB24:137 MundusS vult decipi – Sandsebe...
- NB24:138 Det negative Kjende paa sand S...
- NB24:139 ΧstdomChristendom i den guddom...
- NB24:140 »Grundene« Man maa give Grunde...
- NB24:141 Luthers Sving fra Klosteret. B...
- NB24:142 Om mig selv. Ved saaledes at a...
- NB24:143 Hiobs Bog. Betydningen af denn...
- NB24:144 En sand Christen kan egl.egent...
- NB24:145 De som kun halvt bleve Sandhed...
- NB24:146 Christendoms Proportioner i He...
- NB24:147 Bernhard siger: »major erit co...
- NB24:148 Wessenberg (l.c. c.loco citato...
- NB24:149 Tertullian de præscript.praesc...
- NB24:150 Qualitets-Dialektik. Jo vigtig...
- NB24:151 Alt beroer paa »hvorledes«. Je...
- NB24:152 Den Enkelte – Publikum. Den Sæ...
- NB24:153 Verdens Forandring: ΧstdomsChr...
- NB24:154 »Veien er trang« er dette en h...
- NB24:155 4651. I Flyveposten for 16 ell...
- NB24:156 Den lærde Læsen. Hvorledes man...
- NB24:157 Ingen kan tjene to Herrer Indl...
- NB24:158 Anfægtelse. De fleste Menneske...
- NB24:159 Hvad der fordres for til sand ...
- NB24:160 Steril Orthodoxie. MelanchtonD...
- NB24:161 HistoriskeChristenhedensVerden...
- NB24:162 Hvorfor »Tragedien« ikke mere ...
- NB24:163 Forstandigheden – Verdens fora...
- NB24:164 Christendommen. Ja vist er Χst...
- NB24:165 »Apostelen.« Betingelsen, sine...
- NB24:166 Frygteligste Feilsyn,Feilsyn. ...
- NB24:167 »Discipelen er ikke over sin M...
- NB24:168 Extensitet – Intensitet. Den i...
- NB24:169 Belysning af hele ΧstdommenChr...
- NB24:170 12. Journalen NB24:170, s. [1r...
Alle forekomster
X4A323 Om mig selv.
[a] ►Søndagen d. 18 Mai prædikede jeg i 📌Citadellet. Det var ►min første, min kjere Text ►Jacob 1. Ogsaa, jeg tilstaaer det, ►med Tanken om »hende«, ►item, hvis det skulde kunne glæde hende at høre mig.
✂ [a] cfr.►p.118 i denne Journal.
Jeg leed saare meget iforveien af al mulig Anstrengelse, som altid naar jeg skal bruge min legemlige Personlighed.
366Jeg holdt den. Det gik da ret 93 taaleligt, men jeg talte da saa svagt, at man klagede over ikke at kunne høre.
Da jeg gik hjem ⓘ befandtbefandt] , først skrevet f jeg mig endog vel, ►animeret. Min Tanke havde det været, i Sommerens Løb at holde nogle saadanne Prædikener naturligviis efter Udarbeidelsen.
Nu blev det mig imidlertid klart, at ►der gaaer altfor abnorm Tid med og at det dog tager for meget paa mig.
Saa ►faldt det mig paa Sinde: Du kan jo prædike ►ex tempore.
Det slog mig. Jeg vilde da have vovet det Yderste.
Men hvad skeer? Om Mandagen var jeg saa afmægtig og mat, at det var frygteligt.
Saa gik flere Dage. Tanken om at prædike ex tempore opgav jeg ⓘ velvel] SKS, vil ikke, og saa at ►marquere det ⓘ ChristeligeChristelige] , < christelige existentielt saa langt ud som muligt.
Dog jeg følte, at det var mit hele Væsen imod.
94 Jeg blev mattere og mattere. Dog opgav jeg ikke den Tanke ganske.
Imidlertid maatte jeg dog opgive den for næste Gang.
Saa blev jeg reent syg. Den ulykkelige qvalfulde Smerte, som er min Personligheds Grændse begyndte at røre sig frygteligt, Noget, der nu ikke var hændt mig i lang, lang Tid.
Jeg forstod dette ⓘ etet] tilføjet Øieblik som Straf, at jeg ikke havde grebet raskt nok til.
Jeg blev elendigere.
Det slog mig.
Imidlertid vilde jeg dog ikke opgive hiin Tanke, meente yderligere endog at maatte ►for95cere mig. Nu blev Qvalen stærkere.
Saa forstod jeg det anderledes. At jeg dog atter har villet ud over min Grændse, og hviler ⓘ nunu] , først skrevet i i: lad Dig nøies med min Naade. Inderliggjørelse er min Opgave, og meget af en Digter er jeg.
Søndagen d. 18de om Morgenen havde jeg bedet til Gud: at der maatte fødes noget Nyt i ⓘ mig (jegmig (jeg] , først skrevet mig. veed ikke selv, hvor dette faldt mig ind) fremdeles paanødte den Tanke sig mig: at som Forældre opdrage deres Børn og tilsidst føre dem til Confirmation saaledes var dette nu min Confirmation, som Gud førte mig til.
Ogsaa dette er paa en Maade skeet. ⓘ DerDer] , først skrevet Jeg er født noget Nyt i mig; thi jeg forstaaer min Forfatter-Opgave anderledes, den er nu gan367ske anderledes indviet til ligefrem at udbrede Religeusitet. 96 Og Confirmation har jeg ogsaa faaet derpaa, saaledes er det for mig.
O, det som især gjorde mig ⓘ betænkeligbetænkelig] , < betænkeligt ved at ►vove saa langt ud, er at der ligger en ganske anden Bekymring og piner mig: den for Udkommet, og jeg var saa angest for, at dette skulde blive en kraftig Vildfarelse, at jeg, istedetfor at gjøre ⓘ NogetNoget] , < noget i den Retning, vovede ideelt længere ud.
Gud vil nok yderligere gjøre ⓘ AltAlt] , < alt godt for ⓘ mig,mig,] , først skrevet mig. han hvem jeg dog aldrig noksom kan takke for hvad der gjøres for mig.