Uddrag fra Journalen NB24

Simon Magus slaaes med Blindhed : 👤Simon Magus el. Mager, dvs. troldmanden Simon fra 📌Samaria, findes omtalt i ApG 8,9-24. Pga. sine magiske kunster ansås han for at eje Guds kraft. Da imidlertid apostlen 👤Filip kom til Samaria, hvor han prædikede om Kristus og udøvede mirakler ved at uddrive urene ånder, blev også Simon omvendt. Da apostlene 👤Peter og 👤Johannes stødte til og videregav Helligånden ved håndspålæggelse, ville Simon købe sig til denne magt for penge. Peter forbandede nu Simon, der således havde blottet sin manglende tro. Det fremgår ikke af ApG, at Simon blev blind, men dette træk kan stamme fra de mange legender, der opstod om den kætterske troldmand.

I trykt udgave: Bind 24 side 409 linje 4