Kierkegaard, Søren Journalen NB23 : 1851

X4A5 Det Existentielle – ⓘ Talekunst, Veltalenhed.Talekunst, Veltalenhed.] , ændret fra Talekunst.; først skrevet Tak

Jo mere et Msk. selv ⓘ stræberstræber] , først skrevet de i daglig 2 Existeren, desto utilbøiligere bliver han til at holde Taler. Cfr. 👤►Socrates. En Saadan forstaaer kun altfor godt, at disse herlige Taler og Veltalenheds-Mesterværker fører Msk. ikke ind i men bort fra det Existentielle, der bestandigt blot sætter disse Smaa-Opgaver i Dagens Løb, men ikke har de glimrende Situationer og det Henrivende. Derfor vil en Saadan sige: aah, Herre Gud, hvad skulde det blive til med en Times ⓘ Declameren eenDeclameren een] , først skrevet Declameren. Gang om Ugen eller een Gang om Aaret. Nei, en Saadan bliver derfor Ironiker, en Drillepind. Og hvad vil det sige? Det vil sige, han sætter i eetvæk ⓘ LivetsLivets] , først skrevet Lives Ubetydeligheder sammen med det ⓘ Høieste,Høieste,] , først skrevet Høieste. gjør opmærksom paa, at medens det i een Forstand dreier sig om det Høieste, er Knuden just den, at det tillige dreier sig om det meest Dagligdagse, kort 3 han bringer ikke Opgaverne æsthetisk paa Afstand.

Jo mindre derimod et Msk. selv existerer, desto større Trang til Veltalenheds Udgydelser.

Man tænke nu paa Tilstanden i Χstheden.