X4A214 243 ►Det Interessante – og Forbrydelse, en ►Reduplication i det at være Forbryder.
Man tager sig ikke tilstrækkeligt iagt, at som Alt er gaaet et Skridt frem i Reflexion, ►saa ogsaa Forbrydelsen.
En saadan redupliceret Forbryder er fE i dette Mønster. Det er en ung Mand, dannet, videnskabelig dannet, musicalsk, let bevægelig i ►allehaande Stemninga, skriver ogsaa Vers, bevæger sig i det udvalgte Selskabs Kredse, han er interessant, Damerne finde der er noget Melancholsk ved ham, og forsaavidt der et Øieblik mumles om, at der er noget Galt med ham, ere Damerne af den Mening, at det er Noget, som ligger langt tilbage i Tiden, og deraf hans Melancholie, men nu er han retskaffen, elskværdig »og saa melancholsk«.
✂ a X4A215Anm Som bekjendt er i Regelen ikke Mange mere velgjørende og gavmilde end ►offentlige Fruentimmere, og Ingen let bevægeligere til Graad end en Forbryder, det er Stemning, som Ingenting betyder.
Saaledes er han. Men man skal leve, og leve flot og stort. Saa har man indrettet sig en Levevei. fE man er hemmeligt Chef for en lille Tyve244bande, som man offrer en vis Tid, hvis ►Forretninger man ►geheimt dirigerer og hvorfor man betinger sig ►30 a 50 pc. af Byttet. Det kan nu engang ikke være anderledes; som en Embedsmand arbeider sine visse Timer hver Dag, som en Kjøbmand arbeider paa sin Maade: saaledes er det nu hans Forretning, paa den Maade at skaffe sig Penge, og Penge maa han [have], mange Penge.
Det Begreb er egl. ikke til. Ved en dæmonisk Forhærdelse har han en Gang for alle sat sig paa det Punkt: saa og saa meget Forbrydelse maa der beregnes paa hvert Aar, for at kunne leve flot; naar det gjælder derom ingen Vaklen; ►forresten kan Du paa enhver Maa305de stræbe at være elskværdig og behagelig og nyde Livet i det udvalgte Selskab.
Reduplicationen ligger i, 245 at det er et ⓘ Dobbelt-Liv, der føres. Tænk »et forvildet Talent«, eller »et ungt Msk paa gale Veie«, eller en »Forbryder slet og ret« o: s: v: ingen Saadan fører et Dobbelt-Liv. Nei, i den Tid Talentet er forvildet, er det forvildet i alle sine Yttringer o: s: v:. Reduplicationen derimod er den dæmoniske Bevidsthed: at kunne være ⓘ efter en bestemt normeret Maalestok saa og saa meget Forbryder om Aaret – og saa paa samme Tid elskværdig, dannet o: s: v: o: s: v:
En saadan redupliceret Forbryder er naturligviis af de allerfarligste. Men han vil ►düpere ►Fruentimmerne, Gjennemsnittet af Mændene, selv mindre øvede ►Politie-Agenter. Den der ikke griber ham umiddelbart paa frisk Gjerning, han vil bestandigt troe: ja, maaskee har han været saaledes, men nu er han bedre »o, han har saameget Gemyt, er let bevæget, dannet, interessant, 246 og melancholsk.«
Imidlertid gaaer det nu endda an naar saadanne Forbrydere forholder sig til den Art Forbrydelser, som Politiet har med at gjøre; thi deels er der dog enkelte Politie-Agenter, der forstaaer sig paa Sligt, og paa at just det Düperende gjør slige Forbrydere til de meest qvalificerede, og deels er der dog endnu en Forestilling om, at det er virkelige Forbrydelser.
Men nu en saadan redupliceret Forbryder – dog det er ikke Tyverie og Røverie, nei det [er] fE ►Calumnie han lever af. Han bruger dertil Pressen. Sikkrer sig med den yderste Forsigtighed. ►Calculerer ⓘ saa: saa og saa Meget behøver Du for at leve brillant. ⓘ Det tjener Du ved Calumnie – og ingen Vaklen, det er Din Forretning, Din Næringsvei. Forresten gjør Du Alt for at være 247 elskværdig, behagelig, søger at vinde det udvalgte Selskab, hvor Du har Dit ►Tilhold.
Her er intet Politie til at ►attrapere Forbryderen, og ingen Criminal-Ret til at dømme. Her er det egl. den offentlige Mening. Og den offentlige Mening dannes af disse Tusinder og Tusinder, og deriblandt alle disse skikkelige men eenfoldige, fremdeles alle disse Fruentimmer o: s: v:. Alle disse forstaae dem ikke paa Re306307duplicationen. De kan ikke faae i deres Hoved, at noget Saadant skulde være til, »at han .... nei, han er interessant, og elskværdig, og gemytlig, let bevæget i Stemning, melancholsk o: s: v: o: s: v:«. Saa kan tilsidst Forholdet vende sig saaledes, at hvis der lever en rolig Iagttager, der med sit skarpe Blik, seer Forbryderen i ham, og behandler ham som saadan – at denne 248
10. Journalen NB23, s. [248]. SK har indvist marginaltilføjelsen NB23:207.b imellem to afsnit
✂ b X4A216Og hvis det saa træffer sig saaledes, at Forholdene blive af den Beskaffenhed, at en saadan Dæmonisk paa hæderligere Vilkaar kan opnaae det samme Jordiske, som han nu engang vil have: saa jubler man som var det en Omvendelse. Høist utvivlsomt! Saasnart han ikke længere paa hæderligt Vilkaar kan opnaae de Penge og den Indflydelse, han vil, saa vender han maaskee ganske roligt tilbage til det Gamle. Thi det er just det Dæmoniske, denne Ro, hvormed det staaer ham fast: at saa meget om Aaret at leve af, og saa megen Indflydelse det skal ►a tout prix tilveiebringes.
O, hvor Mange forstaae sig paa det Dæmoniske; og just Reduplicationen er det Dæmoniske, er saa langtfra at være Undskyldning at det, i Sandhed, er det rædsomt Qvalificerende. Men det Dæmoniske frister. Og selv dem, der have en Mistanke til et saadant Msk, det frister dem, dog at antage at det er et godt Msk., at der dog er noget Godt i ham.