Kierkegaard, Søren Journalen NB23 : 1851

NB23:206

#

Varianter til et Sted i Forord til Fredags Taler (Noten No 3 i tre Noter).


Saaledes vendt har jeg her intet videre at tilføie, med mindre – utroligt! – Nogen skulde – hvad jeg dybt maatte beklage næsten som Forvirrethed! – kunne ville falde paa at spørge mig – hvad jeg sandeligen ikke har foranlediget! – om jeg mener at have et nærmere Forhold til Gud. En Saadan vilde jeg svare o: s: v:


eller


Saaledes vendt har jeg her intet videre at tilføie, uden blot dette, som da forresten vistnok end ikke behøvedes, og som forsaavidt bedes tilgivet som en altfor ængstelig Samvittighedsfuldhed. Der lever intet Menneske –––––– uden at han jo er Gud lige saa nær som jeg o: s: v:


#