Kierkegaard, Søren Journalen NB23 : 1851

↩

X4A204 Mit Forhold til det Bestaaende og Intriguen mod mig.

1) Min Paastand har aldrig været i Retning af »Læren«; jeg mener, at Læren det er meget ordentligt.

Anm Alene heraf vil man see, at det ikke kunde ligge i min Interesse at stifte Partie, Sect og Deslige; thi det er ingen ►Lære-Differents Talen er om.

2) Min Paastand (som jeg dog ►aldrig gjør directe ell. med Myndighed) er i Retning af det Existentielle: at man paa Existentserne kan see, at der egl. 227 ingen Christendom er, eller meget liden. Forkyndelsen er forsaavidt en Tvetydighed (hvad ypperligt kan sees paa 👤►Mynster): i ►»stille Timer« sværmer man i høie Forestillinger – saa gaaer man hjem og siger til sig selv: saaledes kan det naturligviis ikke gaae til i det practiske Liv – istedetfor Χstdom just er: at det skal i Virkelighed gjøres.

Anm Man vil see hvorfor jeg saa meget bruger et Digterisk. Hvis jeg ikke brugte det. Da maatte jeg enten selv være det Absolute, ⓘ Idealet (hvilketIdealet (hvilket] , < Idealet, hvilket jeg er længst fra) og saa bruge absolut Myndighed, eller jeg maatte gjøre mit Existentielle til Maximum, selv glemme at stræbe, for saa at dømme Andre. Det er Sværmerie og 228 Hovmod; i dets Sted anbringer jeg Idealerne digterisk. Men jeg anbringer dem, de blive hørte. 299 👤Mynster derimod [vil] have dette fortiet, vil en bevidst Separation mellem de stille Timer og det daglige Liv, medens jeg vil, at ►det Religieuse skal høres midt i det daglige Liv, i sin Idealitet, der dømmer mig selv, at jeg er ufuldkommen og maadelig.

3.) For at gjøre Alt, hvad jeg formaaede for ikke hverken at collidere med det Bestaaende eller gjøre det mindste Skade men kun Gavn: har jeg bestandigt bevaret mig som En229kelt, stødt Tilnærmelse fra mig, derved forbittret Mange – ak det var i Iver for det Bestaaende, hvem en saadan Stræben som min kan blive farlig saasnart det bliver Partie.

4) Den Fare som truer det Bestaaende i disse Tider, er: Mængde, det Numeriske, Partier, Secter. For at sikkre sig, maa alt dette Numeriske splittes ad. Saaledes skulde det religieust Bestaaende bruge sine ►Officianter. Men det er et utaknemligt Arbeide, man udsætter sig for at blive ilde lidt, anseet for stolt o: s: v. Ingen vil, det Bestaaende beiler selv, ►trods noget Partie, 230 til Folkegunst og det Numeriske. Det vil sige der er egl. ingen Regjering; og 👤Mynster er et Exempel herpaa.

Saa har jeg, atter i Selvfornegtelse tjenende det Bestaaende, paataget mig hele denne ►Forretning, udsat mig dobbelt for at blive ilde lidt, da jeg jo ikke engang kan siges at gjøre det paa Embedsvegne. Paa den anden Side, uden at nyde det ►Tilhold og den ►Betryggelse at være Embedsmand.

Intriguen.

Det sees nu let, hvorledes den kan anlægges. Hos 231 det Bestaaende har jeg forsaavidt ikke Tilhold, som jeg ikke har havt Profiten af et Embede, eller ►Kjendeligheden deraf. Paa den anden Side, tjenende det Bestaaende, har jeg lagt mig ud med Mængden. Nu ►støder det Bestaaende til mig, saa er jeg som opgivet.

Jeg vil blot vise det; thi, med Guds Hjælp skal jeg nok styre.

Men at det kunde være Intriguen, maa man fatte en Formodning om ved at ⓘ seesee] SKS, sætte ►👤Mynster i sin sidste Bog pointere 👤Goldschmidt paa min Bekostning.