Kierkegaard, Søren Journalen NB23 : 1851

NB23:194

#

Min »Charakteer«.


At jeg er i et Slags Incognito, det er der Noget om. Man er just i Charakteren ved at være i Incognito'et, det er ikke ved at træde ud af Incognito'et jeg træder i Charakteren. Saaledes er det jo ogsaa med en hemmelig Politie-Agent, han er just i Charakteren ved at være forklædt, og ved at passe paa, at Ingen faaer at vide, at han er i Politiet. Man kan ikke (uden meningsløst) sige til ham: træd i Charakteren ved at afkaste Forklædningen og vise Dig som Politie – nei det er just at træde ud af Charakteren.