Kierkegaard, Søren Journalen NB23 : 1851

X4A184291At jeg skal være saadan ►den sær Eiendommelige.

Det er dog egl. en uhyre Satire over Samtiden. Jeg udtrykker saa smaat saadan lidt ethisk Uegen210nyttighed i Forhold til ⓘ en Ideeen Idee] , ændret fra Ideen. Gud veed, maalt med Idealet er dette kun reen Usselhed. Men msklig talt er det dog lidt – og, vel at mærke, det Ethiske ⓘ skuldeskulde] , < skulle vi Alle udtrykke. – Og saa er Gjennemsnittet saa langt tilbage, at man praktiserer mig udenfor som: en sær Eiendommelighed, og det gjør selv ►Biskop 👤Mynster.

En sær Eiendommelighed, ►jo jeg takker naar der da kom en virkelig existentiel ⓘ EthikerEthiker] , først skrevet Ethis hvilken sær Eiendommelighed maatte det ikke blive!

Det Ethiske er altid Fordringen – og den størst mulige Bagvendthed og Afstand fra det Ethiske er det altsaa at betragte det som: sært, og som Eiendomme211lighed ɔ: som noget for dette enkelte Individ ganske ⓘ SærligtSærligt] , < særligt.