Kierkegaard, Søren Journalen NB23 : 1851

X4A173200👤Augustin.

►Hvad man saa ofte har gjort gjældende som Undskyldning for Msket i Henseende til Synd: Svaghed, Uvidenhed, det Sandseliges Overmagt o: s: v: – dette ►vender 👤Augustin ganske mesterligt, idet han siger at det er saa langtfra at være til Forsvar for ell. forklare Synden, at det meget mere er Syndens ⓘ Straf,Straf,] , først skrevet Straf.^a denne Svaghed, denne Forstandens Formørkelse, nei dette er at forklare som en Følge af Synden er Syndens Straf. »Vi kalde ikke blot Det Synd, som ellers i egentligste og strengeste Forstand hedder Synd, nemlig en frivillig og bevidst Forskylden, men vi kalde og Alt Synd, hvad der er en nødvendig Følge af en saadan Forskylden og ⓘ saaledessaaledes] , først skrevet tilmed er er dens Straf.« cfr. 👤Böhringer 1ste D. 3die Afdl. p. 408. Rigtigt ►siger 👤Böhringer, at 👤Augustin opfatter Forholdet saaledes, at den egne Villie ikke er 287 udenfor men indesluttet i den Tilstand, i hvilket Msket befinder sig. cfr sammesteds p. 409 ø.